Hej Camilla.
Jeg tror godt min mor ville kunne forstår mig, det håber jeg hverfald. Det vil tage lidt mod at spørge hende, men sådan er det jo. Tak, for det. Jeg tænker at jeg helst vil skrive en mail, men nu må jeg se om jeg kan få mig selv til at ringe. Jeg vil rigtig gerne prøve at komme i tuba, så det må jeg jo lige se til, det lyder hverfald som en idé. Tusinde tak!! Det betyder meget. Du har helt ret i hvad du siger. Faktisk.. Så skrev min far til mig i går, den 28 maj. Han skrev og spurgte hvordan jeg havde det, og om jeg skulle til fest i dag. Hvordan han vidste jeg skulle det, ved jeg ikke. Måske fordi han vidste jeg havde sidste skoledag? Jeg blev meget overrasket over min far skrev – han havde jo ikke skrevet siden januar. Jeg svarede først dagen efter, da jeg var lidt i chok. Han spurgte så om jeg havde drukket for meget?.. Hvordan kan spørge om det, når han selv drikker for meget. Jeg var ikke rigtig i humør til at drikke til festen, efter jeg havde fået den første besked fra min far, jeg kunne kun tænke på ham og hans forbrug. Det ødelagde det lidt.. Jeg er helt færdig med mine skriftlige eksaminer, og har fået svar fra min biologi, hvilket gav et 7 tal – så indtil videre går de skriftlige godt. Jeg har nu 3 mundtlige, min første er på tirsdag den 2 juni, og det er den jeg frygter allermest. Nemlig dansk eksamen. Men jeg må se hvordan det går 🙂 Kærlig hilsen {navn}.
Svar:
Kære {navn}
Har du mon talt med din mor? Jeg kan så godt forstå at det kræver mod. Når jeg tænker på, hvordan du har skrevet herind flere gange og fortalt om dit liv og hvordan du har det, så tænker jeg også at det er modigt gjort. I mine øjne er du en modig pige. Måske skal du samle lidt mere mod for at tale med din mor, meget af modet ved jeg at du allerede har 🙂
Jeg er også nysgerrig på om du har sendt en mail til Elsebeth? Jeg synes det er en god ide at sende en mail. Der kan du stille og roligt forklare hvem du er og spørge hende om det du gerne vil.
I forhold til at komme i TUBA, så kan jeg måske hjælpe dig lidt. Jeg kan f.eks. snakke med mine søde kollegaer Jeppe og Jette i Kolding, hvis du har lyst vil jeg gerne give dem din mailadresse, så kan de skrive en mail til dig. Så kan du læse den og vurdere og du har lyst til at mødes til en snak med dem. Det gør jeg selfølgelig kun, hvis du gerne vil have det. Du skal vide, at der godt kan være lidt ventetid på at komme til samtale i afdelingen i Kolding. Så selv hvis vi aftaler det her nu, så er det ikke sikkert at det er noget der sker lige med det samme. Du vil derfor stadig have tid til at overveje det, selvom du f.eks. har fået en mail fra dem. Du må gerne tænke over om det er noget jeg skal gå videre med?
Jeg er ked af at høre, at det at din far skrev til dig, betød at du kom til at tænke meget på ham og måske ikke helt kunne nyde festen. Jeg synes det giver rigtig god mening at det sætter nogle følelser igang i dig. Det er helt naturligt. Hvordan har du det mon nu, med at din far skrev til dig? Og har I stadig kontakt?
Jeg synes godt nok også det lyder mærkeligt, at han spurgte om du havde drukket for meget…. måske spurgte han, fordi det er det han bedst kan forholde sig til. Det er ikke til at vide.
Hvordan gik din dansk-eksamen i tirsdags?
Kærlig hilsen Camilla