Hej Camilla.
Jeg startede jo som sagt den 12 august, og de tre første dage gik rigtig godt. Vi lavede ikke så meget. Mandag og tirsdag havde vi normalt skema, og det var SÅ rart at sidde og være med i timerne, og lytte efter – noget jeg knap nok gjorde de sidste to år. Onsdag og torsdag var 5 af “klasserne” på introtur (Resten var torsdag-fredag). Det var en super god tur, og jeg nød det. Jeg plejer at brokke mig rigtig meget, men denne tur var rigtig god, og jeg lærte en masse nye at kende. Fredag så vi film, og slappede af efter turen. I dag er det mandag den 24. Jeg tog ikke i skole, desværre. Det hele har været lidt overvældende og derfor havde jeg brug for en dag hjemme. Jeg er rigtig ærgelig over at blive hjemme, for jeg kan super gode lide at være der. Jeg er helt klar til at tage afsted i morgen, og jeg glæder mig. Det super fedt at være et sted hvor jeg ikke sidder og har det dårligt om morgenen, fordi jeg skal afsted. Jeg har det bedre her, og det er utrolig rart. Jeg fortalte ikke omkring min far. Vi havde nogle specifikke ting vi skulle gå ud fra. Dog skulle vi skrive et brev til vores kontaktlærer og fortælle om os. Jeg skrev at jeg ikke længere ser min far, men jeg skrev desværre ikke hvorfor. Det tager nok lidt tid endnu.. Du har helt ret. Jeg tog det faktisk meget koldt i selve situationen. Min mor sagde til mig, “Han er vel lige så ligeglad med dig, som du er med ham”.. Men, jeg er jo ikke ligeglad med ham. Jeg tror måske det er det jeg giver udtryk for. Jeg snakker aldrig om ham, men det gør min bror heller ikke. Jeg tror bare han er lidt den blødere type, der ikke tænker over hvor dårlig en far han har været. Men jeg er IKKE ligeglad, langt fra. Jeg er bare god til at skjule det. Og ja, det ved jeg vel. Jeg har jo aldrig gjort noget forkert.. Jeg har skrevet tilbage til {navn}. Jeg skrev jeg gerne ville til en samtale, men tiden har bare ikke lige været der denne måned. Har været til en masse fødselsdage og ting med skolen osv. Jeg håber snart jeg kan komme afsted. Min gode veninde har fået en kæreste. Han forstår mig. Vi snakkede sammen til en fest, og selvom han var lidt halv beruset, så forstod han mig. Hans far var misbruger. Vi snakkede om det tomrum der var, hvordan man længdes efter sin far – den far der kan opføre sig ordenligt. Det var rart at snakke med ham. Jeg kan altid komme til ham sagde han, og det et gengældt. Følelsen af at man ikke er alene med det.. Det kan ikke beskrives. Det var så ufattelig rart, at kunne nikke genkendende til de ting han fortalte.. Det var hverfald noget jeg havde manglet.
Kærlig hilsen {navn}.
Svar:
Kære {navn}
Hvor er jeg glad på dine vegne over at høre om de første gode skoledage, du har så meget fortjent at nyde skolen igen. Jeg kan også sagtens forså hvis du har været lidt udmattet og havde brug for en fridag, dejligt at du havde mod på at komme af sted igen tirsdag, hvordan har resten af din uge været?
Hvordan var det at skrive i brevet til din lærer at du ikke ser din far mere? Det i sig selv synes jeg er et stort skridt. Godt gået!
Jeg ved at du ikke er ligeglad med din far, og jeg forstår det godt. Det er helt naturligt, jeg tror alle mennesker længes efter kærlighed fra deres forældre. I din situation er det måske det nemmeste at lade som ingenting, fordi det gør ondt at tale om det du længes efter og ikke kan få. Jeg tænker det lidt omvendt af din mor, jeg tænker at det er din far der behandler dig som om han er ligeglad med dig og den eneste måde du kan beskytte dig selv på, er ved at lade som om det ikke påvirker dig – men selvfølgelig gør det det. Med det du har fortalt mig, har jeg indtryk af at du bliver bedre og bedre til at håndtere det og ikke lade det påvirke hele dit liv. Det er godt og sundt. Samtidig vil det formentlig altid påvirke dig i en eller anden grad – fordi relationen til din far betyder noget, fordi den ikke er ligegyldig – det er hvad jeg tror.
Hey! Kæmpe skulderklap til dig for at have skrevet tilbage til Jeppe! Jeg håber du er stolt af dig selv 🙂 Jeg glæder mig til at høre om det lykkes jer at finde en tid.
Hvor er det dejligt at høre, at du har fundet en ven som kender den måde du har det på. Som kender det indefra. Det er nemlig så afgørende at man ved at man ikke er helt alene, at der er andre derude, som ved hvad man snakker om og som har oplevet noget af det samme. Hvor er det dejligt for jer begge to at I har hinanden at dele oplevelserne og følelserne med. Jeg håber I begge fortsat får glæde af det fremover. Og igen… 1000 point til dig for at have åbnet dig for et nyt menneske og fortalt om tomrummet, der hvor din far skulle være. Jeg synes du gør så meget godt for dig selv for tiden Maja og du har så meget fortjent det! Jeg håber du giver dig selv et kæmpe smil i spejlet hver morgen 😀
Kærlig hilsen Camilla