Hej Camilla.
Nej, jeg har ikke fået snakket med min mor endnu. Jeg tror det vil tage mig en del tid, og som du siger, en del mod. Jeg prøver at tage mig sammen til det, men ih hvor er det svært. Jeg ikke fået skrevet til Elsebeth, men havde faktisk tænkt at gøre det en af dagene. Meget af min tid har gået med at forberede eksamen, men jeg tænker at jeg skriver entet i morgen eller søndag. Hvis de skrivet til mig nu, er det så noget min mor kommer til at vide? Eller skal min mor kun vide det, hvis jeg vælger at komme til en snak med dem? 🙂 Jeg undrer mig meget over, at han skrev til mig. Efter 5 måneder uden kontakt så skriver han bare og spørger om jeg skal til fest, altså.. Hvor ved han det fra? Hvor fra ved han jeg har sidste skoledag, og hvorfor vil han vide det? SMS’erne den dag er det eneste vi har skrevet, ellers har han ikke skrevet igen, og det har jeg heller ikke. Og nej, det ikke til at vide hvorfor han spurgte. Jeg blev lidt overrasket.. Min mundtlig dansk eksamen gik rigtig godt! Jeg slap afsted med et 7 – tal, så jeg er godt tilfreds !! Derudover har jeg fået et par af mine andre karakterer. Et 7 – tal i matematik problemregning, et 7 – tal i diktat og et 10 – tal i læseprøve. Så jeg synes det går godt med mine eksaminer. En anden ting jeg har tænkt på for tiden, eller faktisk mest i går.. Er fars dag. Det er overalt inde i byen, at man skal købe en gave osv. Det gør SÅ ondt at se. Det gør ondt når mine veninder spørg om jeg har købt en gave. Det gør ondt at se deres poser med en gave i. Jeg har ikke en far at give en gave, og jeg vil ikke give ham en. Han fortjener ikke en. Jeg aner ikke hvor lang tid der går, før jeg kan have en fars dag, uden at tænke på alt det dårlige.. Kærlig hilsen, {navn}.
Svar:
Kære {navn}
Først… TILLYKKE med de fine eksaminer, hvor er det godt gået 🙂 Får du snart sommerferie, elelr hvordan ser det ud med det?
Hvordan kom du igennem fars dag? Jeg kan virkelig godt forstå at det gjorde ondt at se det alle vegne, opleve de andre købe gave osv. Det er nok desværre ikke til at komme udenom, at nogle ting vil gøre ondt indimellem, når du bliver mindet om, at du ikke har en far, som f.eks. til fars dag. Men måske er der noget, der er godt at gøre når du mærker det. Måske bliver du ked af det, og har brug for at græde. Måske bliver du vred, og har brug for at få vreden ud, som vi har talt om tidligere. Uanset hvad du mærker at du har behov for, så har du lov til at gøre det.
I forhold til det med, at få en mail fra terepeuterne i TUBA i Kolding, så kan I godt skrive sammen uden at de mor behøver at vide det. Din mor skal kun vide det, hvis I aftaler et møde. Så hvis du har lyst, ahr du mulighed for at stille dem nogle spørgsmål om det at gå i TUBA osv over mail, det ved de meget mere om end jeg gør.
Jeg håber du har lidt tid til at nyde det fine vejr og at det ikke er alt for hårdt med eksamenslæsning.
Kærlig hilsen
Camilla