Hej,
Jeg har for nyligt fortalt min lærer at jeg har nogle problemer med bl.a. selvskade, og hun tager med mig ned for at snakke med en studievejleder der har tænkt sig at henvise mig til gratis psykologhjælp. Jeg fylder 18 om 17 dage, men jeg skal snakke med studievejlederen på onsdag… er der tavshedspligt om sådan noget? Det er ikke mine forældre der er grunden til noget som helst, så SKAL psykologen eller studievejlederen underrette dem om det, eller kan jeg snige mig udenom?
Nanna
Svar:
Hej Nanna
Jeg er så glad for at du har åbnet op omkring dine problemer med selvskade og får hjælp!
Jeg tror sagtens, du kan snige dig udenom, da du snart er 18. Men jeg vil gerne fortælle dig lidt mere om underretninger.
Det at underrette kommunen er noget, man gør – og faktisk har pligt til – hvis der er alvorlig tvivl om et barn eller en ungs udvikling. Gør man det, er det fordi man tænker situationen er så alvorlig, at der skal mere til end ‘kun’ psykologhjælp – der skal også sættes noget ind i hjemmet. Det kan være en støtteperson, psykologhjælp til familien eller støtte til mindre søskende. Man gør det for barnets/den unges skyld. Ikke for at true nogen, placere skyld hos nogen, fjerne børn (det sker MEGET sjældent) eller at hænge nogen ud. Man gør det, fordi den unge har brug for hjælp.
Når jeg har med unge på din alder at gøre, underretter jeg kun, hvis de selv er med på det. Eller hvis det er så slemt, at jeg ikke kan leve med at lade være.
Når det er sagt, så har din lærer ligeså meget pligt til at underrette, hvis han eller hun ved om, at der er noget, der ikke er ok derhjemme. Det har vedkommende ikke gjort. Så tror jeg heller ikke studievejlederen vil gøre det. Der er ingen automatik – at fordi du har problemer med selvskade, skal der underrettes. Jeg håber det giver mening.
Nu skriver du til en brevkasse for unge, der har forældre der drikker. Jeg vil bare sige at jeg ofte møder unge, der skader sig selv, fordi de ikke kan holde det derhjemme ud. Det er en reaktion, man jævnligt ser. Måske er det ikke sådan for dig. Det lyder, som om du ved, hvad det handler om for dig selv – men mere – det vil ikke være mærkeligt, hvis der er ting der er svære, derhjemme, at det kom ud på den måde.
Selvom man kan være meget bange for det, har jeg også mange eksempler på at en underretning blev starten til at der skete noget nyt for en familie – at de problemer, der har været længe, kommer frem i lyset og at der kommer hjælp til familien. Selvom tanken er meget skræmmende og det er indledningen til en hård tid, kan det også være starten på, at nogle ting bliver bedre. Og man kommer igennem den tid. For på en måde har det allerede været meget svært meget længe.
Det var lidt om underretninger og underretningspligt.
Jeg tror ikke du skal være bange for at studevejlederen underretter. Der er tavshedspligt. Hvis han eller hun har lyst til at underrette, vil han eller hun informere dig om det, og I vil drøfte det sammen.
Jeg håber du kan bruge det. Og jeg vil håbe du vil blive ved med at åbne op omkring dine problemer – det er nemlig måden, man kan få det bedre på.
Ønsker dig alt det bedste.
Christina, TUBA