Til Brevkassen
Jeg har noget som jeg gerne vil ud med, og som jeg ikke ved hvordan jeg skal komme ud med. Jeg er vokset op i et hjem med alkohol, psykisk vold, omsorgssvigt og sexovergreb. Alt dette får jeg den allerbedste hjælp til hos TUBA, og det hjælper mig til, at jeg nu føler jeg begynder at leve mit eget liv, og ikke kun tilfredsstiller andres behov, og ser misundeligt på andres liv fra sidelinjen. Jeg er TUBA dybt taknemmelig for dette.
Jeg ved godt, at TUBA ikke kan hjælpe mig her, og det er ikke fordi jeg ikke respekterer eller har forståelse for grænsen, men jeg har sådan brug for at komme af med disse tanker, så dette her er bare en måde at få luft på, så måske er Brevkassen ikke det rette sted, men det er anonymt, og jeg håber det er okay.
Jeg er 35 år, og blev for få år siden udsat for endnu et sexovergreb, fra en såkaldt nær ven af familien, og det jeg ønsker mig nu er, at jeg ville ønske jeg havde mod til at gøre noget, så min afmagt og vrede mod ham forsvinder. Jeg hader ham og vreden fylder utrolig meget, og jeg kan ikke få et forhold til en anden mand, fordi jeg hele tiden tror de vil gøre mig ondt. Forrige sommer fik jeg desværre oveni en mistanke om, at han misbruger sin egen lille datter på 5 år, men uden at jeg har beviser for det, udover min egen mavefornemmelse og erfaring inden for dette område, og jeg har desværre ikke modet til at konfrontere ham med det, selvom jeg har en helt klar fornemmelse af hvilket helvede denne lille pige måske går igennem. Jeg har snakket med politiet, men de kan intet gøre medmindre jeg står frem og melder ham, men det mod har jeg ikke.
Men hvis jeg var modig ville jeg sige dette til ham:
Til min Overgrebsmand
Jeg vil høre om du kan hjælpe mig med at besvare et spørgsmål om beskyttelse? Et spørgsmål som virkelig trænger sig på hos mig, og jeg henvender mig til dig, da jeg ved du har stor erfaring inden for dette område.
Jeg ved du har erfaring, fordi du bor sammen med din lille familie i dit hus, godt beskyttet bag murerne, og udenfor disse murer har du anlagt en have med havemøbler og højbede, og for at beskytt2e denne have mod andres blikke og indtræden har du bygget et stort tykt hegn omkring. Din altid nypudsede bil står i garagen og du har tyveri og indbrudsalarmer installeret på det hele.
For at kunne komme ind til dig og din familie og alt det andet omkring dig, så skal man ringe på, på kaldeanlægget som du har fået installeret uden for haven, og hvis man bliver godkendt, så bliver man lukket ind til alt det, der er dit dyrebareste og kæreste eje, og det som er vigtigt og følsomt for dig, og som du føler dig tryg ved.
Nu kommer jeg til mit problem, for som sagt så kan jeg se, at du har stor erfaring med at beskytte dig selv og alt det du holder af, så derfor vil jeg gerne spørge dig om, hvordan man kan sætte en tyveri- og indbrudsalarm på sin krop, så der ikke er nogen som bryder ind uden at få lov og tager noget som de ikke er berettiget til, så man kan beskytte sig selv og føle sig tryg og sikker?
Jeg tænker, at spørgsmålet må være simpelt for dig at besvare, med din erfaring, og ser frem til at høre dit svar.
Hilsen den ubeskyttet
Svar:
Tak for din mail.
Det er helt urimeligt, langt ude og for meget – hvad du har været igennem. Ingen fortjener den slags behandling. Det er klart, at du er meget vred på manden. Det er samtidigt ikke mærkeligt, at du føler afmagt. Når man har været udsat for overgreb, er det ganske almindeligt, at man i en lang periode kan komme ind i en afmagtstilstand, hvor man er handlingslammet og ikke oplever, at man kan eller tør gøre noget, samtidigt med at følelserne raser rundt i kroppen. Det er meget ubehageligt. Dine nuværende reaktioner er almindelige reaktioner på en voldsomt grænseoverskridende hændelse.
Når jeg læser din mail tænker jeg, at det er vigtigt, at du ikke kun én gang får respons på det du skriver, som du gør ved at skrive til TUBAS brevkasse men over flere gange i et forløb. Jeg har derfor tre forslag til dig.
Den første er at du tager begivenheden op med din terapeut i TUBA. Denne slags oplevelser forholder vi os også til i TUBA, da der desværre er en del unge fra TUBA, der har oplevet seksuelle overgreb.
Hvis du skal bruge TUBAs hjemmeside, så tænker jeg, at det måske vil være godt at skrive noget til ung-til-ung siden, så du kan få noget respons fra andre unge. Det er vigtigt at høre fra flere, at det ikke er i orden hvad du har oplevet. For det er det ikke.
Hvad angår din bekymring for den 6 årig pige. Udover at kontakte politiet, som du har gjort, så kan du skrive en underretning til familieafdelingen i den kommune, hvor pigen bor, hvor du oplyser pigens navn og adresse. Der er ingen formelle krav til en underretning, men her er nogle tommelfingerregler.
· Hold underretningen så faktuel som muligt. Skriv din vurdering af situationen og lad den bygge på faktuelle iagttagelser af, hvad du har set og hørt.
· En skriftlig underretning er bedre end en mundtlig. Den kan fungere som dokumentation. Den er et arbejdsredskab i sagsbehandlingsprocessen. Dvs. hvis andre underretter, så vil de forskellige underretninger stå samme sted og bidrage til at advarselslamperne blinker.
· Du kan vælge at underrette anonymt. For ikke at udsætte dig selv for for meget og givet det du har været igennem, vil det være forståeligt hvis du valgte at underrette anonymt.
Jeg håber mit svar hjælper dig lidt videre.
Hilsner fra Thomas, TUBA.