TUBA inviterer igen i år til en uge med samhørighed, kreativitet, sjov og hygge med en masse andre unge fra TUBA. Lyder det som noget for dig? Så læs mere her. For 9. år i træk inviterer TUBA til en uges Sommerhøjskole for unge fra familier med alkohol- eller stofmisbrug. Her kan du udfolde dig […]
Om TUBA
TUBA tilbyder hjælp, rådgivning og terapi til unge mellem 14 og 35 år, der er vokset op i hjem med alkohol- eller stofmisbrug. Hjælpen er gratis, og alle ansatte og frivillige har tavshedspligt og er her for at hjælpe dig.
TUBA har afdelinger landet over, hvor vi blandt andet tilbyder individuel terapi og gruppeterapi samt mange aftenarrangementer med undervisning eller socialt indhold.
Desuden har TUBA onlinerådgivning og kurser og foredrag til fagpersoner og skoleklasser.
TUBA er en selvstændig organisation ejet af Blå Kors Danmark.
TUBA er en del af Ungeløftet. Gennem terapi og rådgivning bidrager vi til at styrke og ruste unge til at mestre eget liv og indgå på arbejdsmarkedet og i fællesskaber.
TUBAs bestyrelse
Bestyrelsen er ansvarlig for TUBA, herunder drift, personale, administration og økonomi.
I bestyrelsen sidder:
- Morten Skov Mogensen (formand), generalsekretær i Blå Kors Danmark
- Connie Krogh Sjursen (næstformand), visitator på Rusmiddelcenter
- Jens Erik Rasmussen, tidl. generalsekretær i Blå Kors Danmark
- Rene Skau Björnsson, direktør, tidl. MF
- Steen Skovsgaard, biskop emeritus
- Leif Kristiansen, pastor emeritus

Faglig profil
TUBAs arbejde hviler på en solid faglig viden om, hvordan det kan være at vokse op i en familie med misbrugsproblemer, og hvordan man får det bedre, hvis man har det svært.
Den bygger på fire grundlæggende forhold:
- Vi samarbejder med dig om, hvordan du får det bedre.
- Vi ved noget om, hvad det har kostet dig, og hvordan du kan komme videre.
- Vi sikrer høj faglig kvalitet.
- Vi taler din sag i samfundet.
Kurser og konferencer
TUBAs kurser og konferencer gør dig klogere på arbejdet med børn og unge fra familier med alkohol- og stofmisbrugsproblemer og klæder dig på til at handle, hvis du sidder over for et barn, der mistrives på grund af misbrug hos forældrene.
Nyhedsbrev fra TUBA
Ved at tilmelde dig TUBAs nyhedsbrev i dag kan du få ny viden om arbejdet med børn i familier med misbrug direkte i din indbakke. Du får også nyheder om TUBAs arbejde, kurser og konferencer samt information om ledige stillinger i TUBA.
Nyheder
Fakta om området
Vidste du, at 122.000 børn lige nu vokser op i familier med alkohol- eller stofmisbrug? Bliv klogere på de konsekvenser det kan få for børn at vokse op med misbrug i familien.
Skoler og studerende
Vi kommer gerne på besøg på din skole eller uddannelsesinstitution og fortæller mere om vores arbejde. Se hvordan her.
Ledige stillinger
Var der ikke lige det job, du søgte? Så abonnér på vores nyhedsbrev eller følg vores LinkedIn-profil. Her slår vi alle vores stillinger op.
Har du lyst til at være frivillig i TUBA? Du kan se, hvor vi søger frivillige HER
Frivilligstillinger i TUBA
Var der ikke mulighed for at blive frivillig lige nu? Så abonnér på vores nyhedsbrev eller følg vores LinkedIn-profil. Her slår vi alle vores frivillige stillinger op.