Hej Camilla.
Den såkaldte liste er egentligt bare inde i mit hoved. Jeg ved jeg har mange ting jeg skal arbejde med, og de står klart inde i hovedet på mig. Jeg har ikke rigtig gjort mig nogen tanker omkring hvor og hvordan, men jeg tænker at tiende klasse vil være et godt år for mig, at prøve at arbejde med de ting. Hm, ja sådan har jeg det nok også. Selvom jeg aldrig har talt med min far på et dybere og mere personligt level, så kender jeg ham alligevel. Jeg ved meget om ham, og nok mere end han – og jeg selv tror. Jeg prøver tit og forstille mig hvad min far ville svarer, men min far er en mand af få ord. Han snakker ikke så meget – kun når han skulle skælde ud, så var det intet problem for ham. Jeg kender derfor ikke rigtig til hans måde at snakke på – så trist som det er. Men det er desværre sandt. Nej, det synes jeg ikke. Jeg synes det er svært at komme frem til nogen svar. Jeg tænker tit på det citat der lyder noget alla “Gud giver kun de sværeste opgaver, til dem han mener kan klarer dem” og det bliver tit bare et svar for mig. Svar nok er det dog ikke, men jeg kan ikke se nogen grund til hvorfor det skulle være mig der skal i gennem alt det her, og derfor er det svært at finde et svar frem.. Ja, jeg kunne godt forstille mig der kom et savn. Savnet er der allerede nu, og jeg tror det ville blive endnu større når jeg giver slip… I dag da jeg gik hjem fra skole kom en mand cyklende på modsatte side af hvor jeg gik. Manden lignede min far, og straks gik min krop i panik. Jeg vendte straks hovedet den anden vej, og da han var på vej over på siden hvor jeg var, kiggede jeg akavet ned i jorden, indtil det gik op for mig, at manden var ikke min far. Jeg ser ham overalt. Hvorfor gør jeg det? Hvorfor er alle folk jeg møder på min vej, min far for mig? De ligner ham alle sammen. Hvorfor reagerer jeg som jeg gør? Hvorfor går jeg i panik og kigger væk? Jeg forstår det ikke.. Var jeg ikke ved at give slip.. Tiende bliver det bedste for mig. Når jeg skriver jeg endelig kan være hvem jeg rigtig er, mener jeg, at i min klasse er de hurtige til at dømme. Jeg føler ikke jeg kan gå i det tøj jeg vil, “for det har jeg jo aldrig gjort før” og jeg føler ikke jeg kan deltage mundtligt i timerne, af frygt for at blive dømt for min mening. Sådan er min klasse. I tiende skal jeg gøre hvad JEG vil og mener. Mht. Min far, kom min nuværende lærer med et bud. Hvis en spørger ind til ham, kan jeg kort og kontant sige “Jeg ser ikke min far, da han ikke kan finde ud af at opfører sig ordenligt” jeg tænker det er en mulighed. Jeg ved ikke hvordan jeg skulle fortælle det ellers. Har du nogen bud? Ser frem til det næste svar !! 🙂 Med venlig hilsen {navn}.
Svar:
Kære {navn}
Jeg synes det er så sejt, at du har en liste indeni over de ting duskal arbejde med – det er en kæmpe selvindsigt du har, respekt for det!
Det kan sagtens være at tiende klasse er et godt år for dig at arbejde med tingene i. jeg ved godt at du ikke ahr spurgt, men jeg har alligevel lyst til at fortælle dig, at jeg tror det er en rigtig god ide at arbejde med tingene, ved at tale om dem, feks. med en terapeut….hvad tænker du mon om det?
Det du skriver med, at du har svært ved at forestille dig, hvad din far ville svare, fordi han er en mand af få ord, får mig til at tænke på om man kan sige, at din fars måde at reagere på er ved ikke at svare….? Altså selv hvis du kunne spørge ham, så ville han måske ikke svare og det er på en måde hans måde at svare på? Ikke at det er en måde at svare på, som du kan bruge til noget. Men det får mig til at tænke på, om han ganske enkelt ikke vil tale med dig – selv hvis du fik chancen….
Jeg kan godt forstå at det er svært at finde et svar, på mange måder virker det helt meningsløst, at din far er som han er og at du skal igennem det du skal igennem. Måske er der noget om det ordsprog du nævner – mit indtryk af dig er i hvert fald, at du gerne VIL klare det. Når du skriver herind tænker jeg det er fordi du virkelig gerne vil igennem alt det ulykkelige du oplever og komme godt ud på den anden side. Jeg tror det er rigtig vigtig at du har den vilje, der er jo ikke noget af det her der er nemt, det kræver vilje!
Det er et godt spørgsmål, hvordan det kan være du reagerede på ham manden på cyklen. Når du beskriver det lyder det somom du reagerede helt instinktivt, jeg kan desværre ikke forklare, hvordan det kan være. Jeg synes det lyder som noget der kan føjes til listen over noget du måske kan arbejde med?
Det lyder så dejligt når du beskriver tiende klasse, hvor du kan gøre lige hvad du vil og mener!
Jeg synes din lærers bud lyder som et godt bud. Det er både kort og præcist. Måske gør det en forskel for dig om du siger “jeg ser ikke min far” eller “Jeg har valgt ikke at se min far”, eller “min far overholder ikke vores aftaler, derfor ser jeg ham ikke”, det kan du prøve at smage lidt på. Du kan også være helt åben omkring det og sige “min far drikker, derfor ser jeg ham ikke” – men så er der måske nogle, der vil spørge ind til det….
Har du prøvet at kigge med i gruppechatten?
De bedste hilsner
Camilla, TUBA