Kære Tuba
Min mor er alkoholiker, og har været det hele mit liv. Er på efterskole, og skal snart have sommerferie… men skal gå her igen efter sommerferien. Jeg har aldrig haft et godt forhold til min mor. Og har altid været det barn der blev glemt (har en lillebror og en store søster) Da jeg kom på efterskole, havde jeg igen.. men så, begyndte jeg at snakke med en lærer på min skole som hedder {navn}. Og nu har hun taget den der mor-rolle, som jeg aldrig har haft i mit liv.. Men hende og hendes kæreste skal ud, at rejse næste år (efter sommerferien) så jeg har ikke nogle på min skole jeg kan snakke med.. og det bliver såååå hårdt, for så har jeg jo ikke nogle der kan løfte mig op af den stejle klippe… Kommer til at savne hende så meget… ved ikke hvad jeg skal gøre… og min mor snakker jeg ikke så meget med og når jeg er hjemme diskuterer vi bare..
Er så trist her for tiden, og kan ikke rigtigt sætte ord på hvorfor?
kh den triste
Svar:
Kære du
Hvor er det dejligt at høre, at du har åbnet dig for {navn} og snakket med hende. Det er rigtig stærkt gjort. Jeg ved at det ikke er nemt at tage det første skridt og åbne så, når man er vant til at ingen lytter.
Jeg er sikker på at {navn} er noget særligt og formentlig altid vil betyde noget helt specielt for dig. Fordi hun var den første du åbnede dig for og den første der tog i mod dig. Jeg har lyst til at fokusere lidt på din egen rolle i det du og {navn} har skabt sammen. Jeg tænker at I kun har fået et nært forhold, fordi du har turdet lade hende komme tæt på – er det mon rigtigt?
Hvis du kan genkende det med, at det er dig der har ladet hende komme tæt på, ved at åbne dig og snakke med hende, så tænker jeg at det kan du gøre igen. Det er formentlig ikke nemt, det anerkender jeg, men jeg tror du har modet og viljen til det. Jeg synes det lyder til, at du har fået en rigtig god erfaring med at snakke med {navn} og jeg ønsker for dig at du får gode erfaringer med at snakke med andre også – det forudsætter at du springer ud i det og snakker med en eller flere andre også. Er der mon andre på efterskolen du kunne have lyst til at snakke med? En voksen eller nogle af de andre elever?
Det du og {navn} har haft sammen, kan ingen tage fra dig, det vil altid være indeni dig, men måske kan du også få et godt forhold til andre?
Hvis du oplever at det ikke er muligt for dig at finde andre at snakke med på efterskolen, så vil jeg lige fortælle dig om vores chat og gruppechat her i TUBA. Måske kan det være en ide for dig at besøge den indimellem, hvis du har lyst til enten at snakke med en rådgiver, som ved hvad det vil sige at vokse op med forlkdre som drikker, eller snakke med andre unge, som selv har forældre der drikker? Chatten er åben mandag, onsdag og torsdag kl 18-21 og du kan besæge den her www.tuba.dk/chat.
Til sidst i dit brev skriver du, at du er trist men ikke helt kan sætte ord på hvorfor. Når jeg læser dit brev, tænker jeg om du mon er trist over, at du snart ikke længere har Laura at snakke med? Jeg tror jeg ville være lidt trist, hvis det var mig der oplevede det du oplever. Det giver god mening at være trist over, at du ikke har {navn} efter sommerferien, synes jeg. Måske er der også andre grunde til at du er trist? Noget du har oplevet? Bekymringer for sommererien? Kan du mon komme i tanke om noget der kan være med til at gøre dig trist?
Du er altid velkommen til at skrive igen.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA