Jeg føler efterhånden at hele mit liv har drejet sig om min far. Alkoholiker og stofmisbruger. Jeg har længe troet, at så længe jeg blot fortsatte hverdagen, så ville jeg lærer at leve med ham som han er. Jeg har ikke meget kontakt med ham, men når han ringer, har han stadig magten til at få min verden til at bryde sammen. Jeg tror i bund og grund at jeg i tvivl om tuba er et sted jeg kan henvende mig. Jeg har fortalt om mit liv og min far så mange gange, at det nærmest ikke føles som et problem når jeg snakker om det. Som om det ikke er så vigtigt, der er andre der har det dårligere og har større problemer, han er trods alt ikke en ret stor del af mit liv. Jeg ved godt at det ikke hænger sådan sammen. Jeg har en kæreste, jeg tror aldrig jeg har været så glad før og slet ikke i så lange perioder som nu. Alligevel kan jeg mærke at min far stadig har en eller anden form for magt over mig, og jeg tror nemt at jeg kommer til at bruge ham som undskyldning for mine problemer. Det er svært at dele sit liv med en anden, når man i bund og grund ikke føler man kan få sit eget liv til at hænge sammen.
Det er en svær beslutning bede om hjælp. Det er svært at skrive denne mail. Jeg har nok bare brug for at vide om det er det rigtige sted jeg henvender mig, før jeg tager det endelig skridt.
Svar:
Kære du
Tak for din henvendelse.
Jeg kan godt læse, at du har det svært i forhold til at håndtere situationen med din far. Jeg forstår dit spørgsmål som, at du gerne vil have svar på om TUBA er det rigtige sted at henvende sig for dig. TUBA hjælper børn og unge fra familier med stof- og /eller alkoholmisbrug, så derfor giver det god mening at skrive til os.
Jeg kan forstå, at du ikke har så meget kontakt med din far, men at du taler med ham i telefon, og der føler du ikke det er en rar situation. Jeg kan godt sætte mig ind i dit dilemma om du kan leve med ham som han er eller om du skal tage konsekvensen og have endnu mindre kontakt med ham end du har i forvejen. Det er kun dig som kan afgøre dette, og uanset hvad du vælger så er du i din gode ret til at vælge, hvad du vil. Kontakten kan være så smertefuld for dig, så det ikke er konstruktivt. Selvom der er andre der har større problemer end dig, som du beskriver det, så skal det ikke betyde, at dit dilemma ikke skal tages alvorligt. Som du selv skriver det, så er det svært at dele sit liv med en anden, når man ikke føler man kan få sit eget liv til at hænge sammen.
Når jeg læser din mail, så virker det til, at du er rigtig god til at tale med nogen omkring din fars misbrug. Min erfaring er, at det hjælper at tale eller at skrive med nogen for ellers har de triste tanker det med at vokse sig større.
Det er godt at høre, at du har en kæreste, som du er glad for. Kan han støtte dig i den svære situation?
Jeg tænker også på om du har talt med din far, hvor han ikke har været påvirket af alkohol eller stoffer, at det gør dig ked af det, at han gør det? På den måde får han mulighed for at vide, hvordan du har det, men det er ikke sikkert, at det hjælper.
Du er velkommen til at skrive til os igen eller henvende dig i den afdeling der er nærmest dig, for at starte i gruppe- eller individuel terapi.
Med venlig hilsen
Philip, TUBA