Arrangementet er aflyst på grund af den aktuelle situation med coronavirus i Danmark.
– Hvad er det typisk for nogle roller børn får, når de vokser op i et hjem med misbrug? Hvilke konsekvenser har det, når man føler så meget ansvar overfor andre?
Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag. Denne dag handler det om roller og ansvar. Hør mere om, hvilke roller man typisk får, når man vokser op i en familie med misbrug, og hvorfor man ofte kommer til at føle et alt for stort ansvar for andre.
Drop-In betyder, at du bare kan møde op uden at melde dig til først. Du skal dog vide, at vi desværre kun har plads til omkring 70 deltagere, og det er enkelte gange ikke tilstrækkeligt. Kommer der flere end 70, bliver vi desværre nødt til at afvise ved døren. Man kan ikke tilmelde sig, så vi kan kun opfordre til, at du kommer i god tid.
Umiddelbart efter Drop-In afholder vi en refleksionsgruppe. Her vil der for dem, der er interesserede i det, være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt. I refleksionsgruppen kan man dele tanker og følelser med andre samt få rådgivning fra terapeuterne.
Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi, og det henvender sig til unge i TUBAs målgruppe.
Vi glæder os til at se dig!