Hej.
Jeg har to børn med en alkoholiker. Den mindste er 4 år og den ældste er 7 år. Jeg har ikke boet med deres far i omkring 3 år nu. Samværet med deres far har været meget varierende over årene alt efter, hvad deres far har været i stand til. Han har ædru perioder. Vi har altid haft et godt samarbejde og en aftale om, at han skulle sige fra i forhold til at have børnene, hvis han var i en periode hvor han drak eller ikke havde det godt, og det gjorde han i starten, så jeg stolede egentlig på, at når han havde børnene så var han i stand til at tage sig af dem og han drak ikke.
Nu er det så kommet frem at han har drukket imens han har haft dem, og det hele kulminerede i at jeg skulle afleverer børnene til ferie hos ham, hvor han så var fuld da vi kom. Jeg tog selvfølgelig børnene med mig igen, og deres far blev indskrevet til afrusning. Nu er han hjemme igen og går til AA møder. Han har ungerne på ferie sammen med deres farmor.
Min tillid til ham er væk, og jeg ved ikke helt hvordan jeg skal forholde mig til samvær fremadrettet. Han er selvfølgelig ked af det og han lover igen at han selvfølgelig nok skal sige til, hvis han begynder at drikke igen.
Ungerne elsker deres far og har aldrig været ked af at skulle ind til ham. De har altid glædet sig.
Jeg er selv igang med behandling i forhold til at være medafhængig og pårørende til en misbruger, og jeg arbejder på at slippe mit medafhængige mønster med at skulle have kontrol hele tiden. Lige nu føler jeg dog at der er stor grund til kontrol, for at passe bedst muligt på børnene.
Jeg ønsker fortsat at have et positivt og godt samarbejde med deres far, for børnenes skyld og jeg ønsker de kan se og være sammen med deres far, men jeg ønsker jo selvfølgelig også at passe på dem, så de ikke kommer ud i situationer hvor de belastes.
Har i nogle gode råd?
Svar:
Kære du
Hvor er jeg glad for, at du skriver til os i TUBA i den her tid, der lyder til at være rigtig svær for jer alle. Jeg læser I dit brev en stor kærlighed til dine børn og et stort ønske om at gøre det rigtige, men at det lige nu føles som en umulig opgave – på den ene side vil du gerne skærme børnene est muligt fordi de elsker deres far og på den anden side er jeres vilkår for samvær pludselig ændret og du kan ikke stole på at deres far er ædru når han har børnene.
Først og fremmest får jeg lyst til at sige, at jeg ser hvor stort et arbejde det må være for dig at navigere i det hele. Der er mange behov der skal mødes og en tillid, der på et øjeblik er blevet brudt. Det giver rigtig god mening at din tillid til børnenes far er væk og at du ikke ved hvad du skal stille op med samvær fremadrettet. I mit brev til dig vil jeg se om jeg kan give dig et par gode råd til hvad du kan stille op herfra. Det er kun inspiration, så tag vad du kan bruge og lad resten ligge.
Det lyder til at være en svær tid at øve sig i at slippe kontrollen og jeg lægger mærke til, at du skriver at du føler der er stor grund til at du netop nu tager kontrollen for at passe bedst muligt på børnene. Jeg forestiller mig at det kan føles næsten umuligt at øve sig i at give slip på kontrollen lige nu samtidigt med at du har så stort et ansvar for jer alle sammen. Er det mon sådan det er for dig?
Nu ved jeg ikke hvilken type behandling du er i gang med, men jeg tænker på om det i denne situation er muligt at tilrettelægge behandlingen, så den tager udgangspunkt i dit liv lige nu med den nye situation du står i? For at kunne varetage den store opgave du har lige nu er det vigtigt at du får nogle rum, hvor du kan få lov at fylde og blive mødt af kærlige øjne der ser dig og går op i hvordan du har det. Du beskriver så fint hvordan du så gerne vil passe på børnene og skærme dem mest muligt og samtidigt passe godt på relationen mellem dem og deres far. Det lyder som et virkelig hårdt arbejde og jeg får sådan lyst til at invitere et perspektiv ind, der i højere grad handler om hvordan du bedst muligt passer på dig. Og at behandlingen netop nu har fokus på dig og hvordan denne tid påvirker dig. Hvad tænker du mon om det?
Et rum, der har fokus på dig, kan se ud på mange måder. Det kan både være i den behandling du allerede går til, men det kan også være i samtalerne du har med venner eller familie. Når misbruget fylder, kommer samtalerne ofte til at handle om misbruget og om, hvordan vi bedst muligt handler ift. det. Og så træder de følelser man har som pårørende i baggrunden og kan nogle gange blive helt overset og dermed kan de hobe sig op. Når du spørger om jeg har nogle gode råd, så vil mit bedste råd være at give plads til dig. Jeg tror på, at det er den bedste vej til, at du kan være der bedst muligt for både dine børn og være med til at sikre en god relation til deres far – uanset hvad fremtiden måtte bringe.
Derudover får jeg lyst til at give dig nogle ideer til hvor du kan søge hen for at få en hånd at holde i hvis du får behov for det. Jeg ved ikke om du kender dem i forvejen, men organisationen, Fri af Misbrug tilbyder gratis, landsdækkende rådgivning til forældre, der har levet sammen med en, der har problemer med alkohol eller stoffer. De har både en telefon man helt uforpligtende kan ringe til og en mail og et telefonnummer hvor man kan sende en besked. De har helt sikkert viden om hvordan man kan håndtere samvær osv. Fri af Misbrug kan findes her.
Derudover finder der, BRUS som tilbyder individuelle samtaler og gruppeforløb til både børnene og forældre i familier, hvor den ene forælder drikker for meget. De har lokaler rundt omkring i landet og kan findes her.
I TUBA har vi også en onlinerådgivning, der har åbent kl. 18-21 fra mandag-torsdag. Her er du mere end velkommen til at skrive ind, hvis du får brug for at tale om det der fylder i dig netop nu. Her kan du helt anonymt chatte eller SMSe med vores dygtige rådgivere. Du finder onlinerådgivningen her.
Jeg håber du her i brevet har fået lidt inspiration til mulige veje at gå. Tag endelig kontakt til os igen, hvis du får brug for det en anden dag.
Kærlig hilsen
Lærke, TUBA