– Hvorfor mister jeg mig selv i parforhold? Hvorfor har jeg konstant brug for bekræftelse fra min kæreste og mine venner? Hvorfor er det så svært at stole på andre?
Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med alkohol- eller stofmisbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag. Denne dag griber vi fat i temaet nære relationer.
Oplevelser af svigt i opvæksten vil ofte komme til udtryk i forholdet til andre mennesker – særligt over for dem, der er helt tæt på. Bliv klogere på, hvad der kan være på færde, hvilke ting du skal være opmærksom på, og hvordan I kan hjælpe hinanden, så din fortid i en familie med misbrugsproblemer ikke ødelægger parforholdet.
Til dette Drop-In møde får vi igen besøg af en tidligere TUBA-bruger, der vil fortælle om, hvilke erfaringer hun har gjort sig ift. parforhold og relationer.
Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi, og det henvender sig til unge i TUBAs målgruppe (14-35 år) og du må gerne tage din eks. kæreste, ven, veninde, søster eller bror med.
Vi glæder os til at se dig!
Tilmelding senest to dage før Drop-In mødet. Sendes til . Husk at skrive, i hvilken Tuba afdeling du kommer til mødet.