Hvorfor har jeg konstant brug for bekræftelse fra kæreste/venner? Hvorfor bliver jeg bange for, at min kæreste forlader mig hver gang, vi er uenige? Hvorfor skal jeg hele tiden have kontrol over alt? Hvad sker der, hvis min kæreste finder ud af, at jeg ikke er perfekt?
Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag.
I familier med misbrugsproblemer hersker der bestemte mønstre. Mønstre, der ofte har negativ karakter. Få mere viden om de mønstre, der kan opstå, når man kommer fra en misbrugsfamilie, og vigtigst; hvad du kan gøre for at ændre dem.
Drop-in betyder, at du bare kan møde op. Man kan ikke tilmelde sig, så vi kan kun opfordre til, at du kommer i god tid, da der er begrænsede pladser. Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi, og det henvender sig til unge i TUBAs målgruppe. Du er mere end velkommen til at tage din eks. kæreste, ven, veninde, søskende eller andre med.
Umiddelbart efter drop-in kl. 17:45-18:30 afholder vi en refleksionsgruppe. Her vil der for dem, der er interesserede i det, være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt. I refleksionsgruppen kan man dele tanker og følelser med andre samt få rådgivning fra terapeuterne.
Vi glæder os til at se dig!