Mange mennesker oplever problemer med ”kontrol”. Både ”for meget” og ”for lidt”. Og både i forhold til sig selv (selvdisciplin/impulsivitet) og andre (overansvarlighed/opgivelse). Flere af de unge vi møder i TUBA, som kommer fra hjem med alkohol- eller stofmisbrug er ofte særlig optaget af disse emner.
Hvor ligger balancen (for mig)? Hvad kan jeg gøre for at hjælpe mig selv i retning af en mere afbalanceret ”kontrol” i livet?
Vi kommer til at berøre emner som realitetstestning, tillid, indflydelse, relationer, ansvar, selvomsorg, afhængighed og grænser. Jeppe Berg Sandvej, regionsleder i TUBA Syddanmark, fortæller om temaet og drøfter det med en ung, som selv har gået i TUBA.
Kom og lyt – eller vær med i samtalen.
Vær opmærksom på, at drop-in mødet er ikke terapi, men en mulighed for at høre mere om nogle af de udfordringer, som mange unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug tumler med.
Tilmelding er nødvendig og skal ske senest den 1. maj 2023 kl.16:30 til
Alle, der er vokset op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug, er velkomne, men du skal minimum være 14 år. Tag også gerne kæreste, familie eller venner med.
Vi glæder os til at se dig.