Arrangementet er aflyst på grund af den aktuelle situation med coronavirus i Danmark.
Et heldagskursus om gruppeterapi, gruppedynamikker og hvordan grupper kan bruges til at styrke menneskers trivsel og livskvalitet. Underviser på kurset er den norske psykolog Sondre Risholm Liverød.
Mennesket er et socialt væsen som overlever i kraft af sin tilknytning til en gruppe af mennesker. Man kan argumentere for at tilknytningen til et meningsfuldt fællesskab er blandt de vigtigste faktorer for god trivsel og livskvalitet. Spørgsmålet er hvordan man kan skabe gode grupper, bruge grupper i terapeutiske sammenhænge, samt styrke menneskers evne til at indgå i sociale fællesskaber på en god og brugbar måde.
Vi ser at vores evne til at tænke langsigtet, udsætte vores umiddelbare behov, udøve selvdisciplin, og se bort fra umiddelbare gevinster for at opnår mere i fremtiden er egenskaber som er tæt forbundne med vores sociale fællesskaber. Disse er også egenskaber som hjælper os med at leve et meningsfuldt og godt liv. Forskning viser at prosociale følelser knytter os til fællesskabet og hjælper os med at lykkedes med de mål vi sætter os.
Når vi modsat på egen hånd arbejder på at nå vores mål via egen viljekraft, så har vi langt mindre succes. Der er mange grunde til at arbejde med grupper, og de nævnte kan være nogle af dem. Hvis du vil lære mere om gruppeterapi, gruppedynamikker, gode og dårlige grupper, kreativ anvendelse af gruppedynamikker, samt inspiration til at udvikle grupper m.m., så vær med på dette dagskursus, som afholdes som en del af TUBA-konferencen 2020.
OBS: Dagskurset foregår på norsk
Praktiske oplysninger:
Pris for dagskurset: 1495,- pr. deltager
Pris ved tilmelding senest 15. december 2019: 1395,- pr. deltager
Pris ved gruppetilmelding af 4 eller flere deltagere: 1295,- pr. deltager
OBS: Har du tilmeldt dig TUBAs konferencedag den 30. marts 2020, har du på mail modtaget en rabatkode, der giver dig yderligere 200,- i rabat på dagskurset den 31. marts 2020.
Tilmelding til dagskurset sker på www.flexbillet.dk/tuba/dagskursus2020. Tilmeldingen er bindende, og billetten refunderes ikke, men du er velkommen til at sende en kollega, hvis du selv bliver forhindret.
Prisen inkluderer forplejning i løbet af dagen. Alle priser er ex. gebyr.