Oplev to unge, der har fået hjælp i TUBA Odense, i dialog. Den ene har fået individuelle samtaler, mens den anden har været i TUBAs gruppeterapi.
Der er rig mulighed for at spørge ind og få svar på den usikkerhed eller nysgerrighed, du måtte have omkring det at gå i terapi i TUBA. Du kan også blot overvære dialogen og være ”flue på væggen”.
Målet med oplægget er, at du får viden om TUBAs tilbud og mulighed for at afklare, om det er noget for dig – og hvordan vi bedst muligt hjælper dig.
Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi, og det henvender sig til unge i TUBAs målgruppe (14-35 år). Tilmelding er ikke nødvendig.
Vi glæder os til at se dig!