– Hvad betyder alkohol- eller stofmisbrug for en familie? Hvordan kan jeg slippe de mønstre, jeg har med mig fra min opvækst? Hvordan forholder jeg mig til min drikkende forælder?
Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag.
I familier med misbrugsproblemer hersker der bestemte mønstre. Mønstre, der ofte har negativ karakter. Få mere viden om de mønstre, der opstår, når man kommer fra en familie med misbrug – og vigtigst, hvad du kan gøre for at ændre dem.
Umiddelbart efter Drop-In afholder vi en refleksionsgruppe. Her vil der for dem, der er interesserede i det, være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt. I refleksionsgruppen kan man dele tanker og følelser med andre samt få rådgivning fra terapeuterne.
Mødet er et undervisningstilbud og ikke terapi, og det henvender sig til unge i TUBAs målgruppe (14-35 år). Tilmelding er ikke nødvendig.
Vi glæder os til at se dig!