Oplever du at dine følelser stikker af med dig, eller at de er svære at mærke? Kom og hør om hvorfor følelser er vigtige, hvornår de kan spænde ben for en, og hvordan man kan blive bedre til at tackle dem. Hør også om, hvordan en opvækst i en familie med misbrug kan have betydning for det, man har lært om følelser.
Umiddelbart efter Drop-in kl. 17:45-18:30 afholder vi en refleksionsgruppe. Her vil der for dem, der er interesserede i det, være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt. I refleksionsgruppen kan man dele tanker og følelser med andre samt få rådgivning fra terapeuterne.