Hvad gør det ved én at vokse op med forældre, der har misbrug? Hvor længe og hvordan vil det fylde i ens voksenliv? Skal man prøve at lægge det bag sig? 2 unge, der begge har være i forløb i TUBA, taler med 2 terapeuter fra TUBA og fortæller bl.a. om deres erfaringer og vej ind i voksenlivet.
Vær opmærksom på, at drop-in mødet ikke er terapi, men en mulighed for at høre mere om nogle af de udfordringer, som mange unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug tumler med.
Du behøver ikke at tilmelde dig arrangementet, men kan bare møde op på dagen.
Alle, der er vokset op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug, er velkomne, men du skal minimum være 14 år.
Umiddelbart efter drop-in kl. 17:45-18:30 afholder vi en refleksionsgruppe. Her vil der for dem, der er interesserede i det, være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt. I refleksionsgruppen kan man dele tanker og følelser med andre samt få rådgivning fra terapeuterne.
Vi glæder os til at se dig.