Den 9. oktober inviterer vi til et online drop-in, hvor vi ser nærmere på, hvad afhængighed og misbrug er for en størrelse. Her vender vi også nogle af de svære spørgsmål og dilemmaer, man kan gå med som pårørende, når misbruget overskygger alt andet.
❣️ Hvad er afhængighed og misbrug – og hvornår er man egentlig afhængig?
❣️ Hvordan kan man have ”lyst” til noget, der er så destruktivt – og hvorfor stopper de ikke bare?
❣️ Hvorfor bliver de nogle gange fjollede og søde, når de er påvirkede, og andre gange ondskabsfulde og kolde?
❣️ Hvordan kan man vælge flasken/stoffet fremfor ens eget barn eller familie?
❣️ ”Hvis bare, de bliver ædru/clean, så bliver alting nok godt” – men er det egentlig sandt?
Har du et spørgsmål eller dilemma, som vi skal debattere? Så send det til os på eller tag det med på dagen.
Mødet er gratis og for alle, men du skal tilmelde dig for at kunne deltage.
Via linket bliver du bedt om at registrere dig med navn, efternavn og e-mailadresse. Hvis du foretrækker at være anonym i forummet, angiver du blot et kaldenavn/andet navn end dit eget.
Drop-in mødet foregår over Teams, og dit kamera og din lyd vil være slukket under hele mødet, men du vil stadig have mulighed for at stille spørgsmål via chatfunktionen. Vi anbefaler, at du deltager i mødet via en computer, hvis du gerne vil benytte dig af chatfunktionen.
Vi gør opmærksom på, at mødet optages. Du kan dog stadig være anonym, også selvom du indsender dit spørgsmål eller dilemma via chatfunktionen, da der ikke vil refereres til, hvem der har stillet spørgsmålet, når eventuelle spørgsmål eller dilemmaer tages op.
Du finder alle optagelserne fra tidligere afholdte online drop-in møder her: https://tuba.dk/find-hjaelp/online-drop-in-video/