Mange mennesker, som kommer i TUBA, har nogle relationelle mønstre med sig fra deres opvækst, som giver udfordringer i deres nære relationer i voksenlivet.
På dette online drop-in møde kan du høre om, hvorfor du reagerer, som du gør, og hvad du evt. kan gøre ved det, når det kommer til at påvirke dine relationer til andre.
Du vil møde en ung som beretter om egne oplevelser og to ansatte fra TUBA, som deler deres viden. Under oplægget vil der være mulighed for at skrive ind, hvis du har spørgsmål til emnet.
På baggrund af erfaringer fra vores tidligere online drop-in møder, har vi denne gang valgt, at lade chatten være åben frem til kl. 19, efter mødet er sluttet. I skal derfor være mere end velkomne til at blive den ekstra tid i chatten og skrive videre med hinanden, hvis I kunne have lyst til det.
Via linket bliver du bedt om at registrere dig med navn, efternavn og e-mailadresse. Hvis du foretrækker at være anonym i forummet, angiver du blot et kaldenavn/andet navn end dit eget.
Drop-in mødet foregår over Teams, og dit kamera og din lyd vil være slukket under hele mødet, men du vil stadig have mulighed for at stille spørgsmål via chatfunktionen. Vi anbefaler, at du deltager i mødet via en computer, hvis du gerne vil benytte dig af chatfunktionen.
Vi gør opmærksom på, at mødet optages. Du kan dog stadig være anonym, også hvis du skriver i chatfunktionen, da evt. spørgsmål, der bliver besvaret i oplægget, ikke henføres til, hvem der har stillet spørgsmålet.