Den 4. december inviterer vi til et online drop-in, hvor vi ser nærmere på årsagerne til, at mange voksne og fagpersoner kan have svært ved at nærme sig børn og unge fra familier med misbrug. Særligt, når det handler om at få taget hul på den svære samtale – for, hvordan gør man egentlig det? Mødet er særlig relevant for dig, der ønsker at få vigtig viden om kendetegn, forandringsfaser og timing samt det at finde balancen mellem at over- og underreagere i mødet med barnet eller den unge.
❣️ Hvad er det for en berøringsangst, der ofte er på spil hos voksne og fagpersoner omkring børn og unge fra familier med misbrug?
❣️ Hvad er det for en berøringsangst, der ofte er på spil hos børn, unge og voksne pårørende, som gør, at de undgår eller hurtigt trækker sig fra samtaler, som nærmer sig emnet?
❣️ Hvordan reagerer børn og unge forskelligt, når det ikke er muligt at tale om og håndtere det, det hele drejer sig om?
Har du et spørgsmål eller dilemma, som vi skal debattere? Så send det til os på eller tag det med på dagen.
Mødet er gratis og for alle, men du skal tilmelde dig for at kunne deltage.
Via linket bliver du bedt om at registrere dig med navn, efternavn og e-mailadresse. Hvis du foretrækker at være anonym i forummet, angiver du blot et kaldenavn/andet navn end dit eget.
Drop-in mødet foregår over Teams, og dit kamera og din lyd vil være slukket under hele mødet, men du vil stadig have mulighed for at stille spørgsmål via chatfunktionen. Vi anbefaler, at du deltager i mødet via en computer, hvis du gerne vil benytte dig af chatfunktionen.
Vi gør opmærksom på, at mødet optages. Du kan dog stadig være anonym, også selvom du indsender dit spørgsmål eller dilemma via chatfunktionen, da der ikke vil refereres til, hvem der har stillet spørgsmålet, når eventuelle spørgsmål eller dilemmaer tages op.
Du finder alle optagelserne fra tidligere afholdte online drop-in møder her: https://tuba.dk/find-hjaelp/online-drop-in-video/