Hvorfor mister jeg mig selv i parforhold? Hvorfor har jeg konstant brug for bekræftelse fra min kæreste og mine venner? Hvorfor er det så svært at stole på andre?
Få viden om, hvordan din opvækst i en familie med misbrug kan påvirke, hvordan du er og oplever verden i dag. Denne dag griber vi fat i temaet nære relationer.
Oplevelser af svigt i opvæksten vil ofte komme til udtryk i forholdet til andre mennesker – særligt over for dem, der er helt tæt på. Bliv klogere på, hvad der kan være på færde, hvilke ting du skal være opmærksom på, og hvordan I kan hjælpe hinanden, så din fortid i en familie med misbrugsproblemer ikke spænder ben for parforholdet.
Til dette drop-in møde får vi besøg af en tidligere TUBA-ung, der vil fortælle om, hvilke erfaringer hun har gjort sig ift. parforhold og nære relationer.
Vi glæder os til at se dig!
Obs. Tilmelding skal ske senest den 15. september til TUBAs psykoterapeut Elene Nielsen pr. mail: .