Hvordan er man overhovedet en god nok mor eller far? Hvorfor har jeg behov for at gøre alting perfekt for mit barn? Hvorfor gør jeg mig så mange bekymringer?
Mange unge, der er vokset op med forældre med misbrug, er bekymrede for at give ”noget dårligt” videre til deres egne børn. Vi vil se på, hvordan egen opvækst kan have indflydelse på den måde, som vi selv er forældre. Hvordan hjælper vi børn til at blive trygge børn, og hvordan tackler vi os selv i svære situationer med dem?
Vi vil også tale om forskellige dilemmaer og udfordringer, der kan opstå i forhold til egne forældre – ens børns bedsteforældre.
V/psykoterapeut Niels Krog og psykoterapeut Gitte Thyssen.
Tilmelding er nødvendig. Skriv til Gitte Thyssen på mail . Fristen for tilmelding er den 24. september 2021 kl. 12.00.
Vi glæder os til at se dig!