Mærker du nogle gange kropsligt ubehag uden helt at vide, hvad det er? At nogle gange føles det som om, kroppen ikke vil, hvad du har sat dig for?
Kom og bliv klogere på hvordan krop, følelser, tanker og handlinger hænger sammen. Hør om hvordan en opvækst med misbrug i familien kan påvirke hvordan du tackler dine følelser i dag.
Vær opmærksom på, at drop-in mødet ikke er terapi, men en mulighed for at høre mere om nogle af de udfordringer, som mange unge fra familier med alkohol- og stofmisbrug tumler med.
Du behøver ikke at tilmelde dig arrangementet, men kan bare møde op på dagen.
Alle, der er vokset op i et hjem med alkohol- eller stofmisbrug, er velkomne, men du skal minimum være 14 år.
Umiddelbart efter drop-in kl. 17:45-18:30 afholder vi en refleksionsgruppe. Her vil der for dem, der er interesserede i det, være mulighed for at gå mere personligt i dybden med nogle af de emner, der er blevet berørt. I refleksionsgruppen kan man dele tanker og følelser med andre samt få rådgivning fra terapeuterne.
Vi glæder os til at se dig.