Både far og veninde..

Køn: 
Kvinde
Alder: 
22 år
Hvem i din familie har et misbrug?: 
Min far
Spørgsmål: 

Hej TUBA. 

Jeg skriver til jer fordi jeg ikke rigtig ved hvad jeg skal stille op.. 

Min far har haft et alkoholmisbrug siden jeg var 11 år gammel, og det tog ekstremt hårdt på mig, da han var min bedste ven, men jeg mistede ham efter hans misbrug begyndte.. Jeg har døjet med stress, depression, angst og spiseforstyrrelser grundet min fars misbrug, og jeg døjer egentlig stadigvæk med alle de her ting.. 

Nu står jeg så i den situation, at jeg tror min aller bedste veninde også er ved og udvikle et alkoholmisbrug.. Hun er selv i en svær periode og er på antidepressiv medicin. Hun har det sidste halve års tid drukket rigtig meget, stort set hver weekend og en gang imellem også i hverdagene. Jeg frygter sådan at hun også er på vej hen i et misbrug, men jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal snakke med hende om det, for jeg er bange for at hun tror jeg vil bestemme hvor meget hun skal drikke, men jeg er bare virkelig bekymret for hende.. 

 

Jeg har selv et meget anderledes forhold til alkohol - jeg kan sagtens tage i byen eller til fest og drikke mig fuld, men det er meget sjældent, og nogen gange har jeg også perioder, hvor jeg overhovedet ikke kan være i nærheden af folk der drikker.. 

Jeg er bare så bange for at jeg også skal miste hende til alkoholen, og det ville jeg bare slet ikke kunne bære. Hun er den eneste jeg har i mit liv, jeg vitterligt kan snakke med alt om, og som altid er der for mig og hjælper og støtter mig, og det ville jeg ikke kunne bære og miste - og slet ikke til den samme form for misbrug som jeg mistede min far til.. 

Har i nogle råd til hvordan jeg skal takle min situation, for jeg er virkelig ved og miste håbet? :( 

Hilsen E. 

Svar: 

Kære E

Mange tak for dit brev – Hvor er det godt du skriver herind, tak for det. 

Du fortæller, at din far har haft et alkoholmisbrug siden du var 11 år – og det har efterfølgende gjort at du har døjet med stress, depression, angst og spiseforstyrrelser, og faktisk stadig har disse følger. Du fortæller videre, at du mistede din far da hans misbrug begyndte – at han var din bedste ven. Dette får mig til og tænke på, at når man er pårørende til en misbruger kræver det en vis form for styrke og mod, da en misbrugers adfærd ofte er ændret og uforudsigelig. Mon det er det, som er sket, når du skriver du har mistet din far? Ligeledes kan det at være tæt pårørende til en med et misbrug, ofte udløse mange ambivalente følelser, som sorg, vrede, håb og fortvivlelse. Mon du kan genkende nogen af disse følelser ud fra de ting du har døjet med?

Du nævner, at du tror din veninde er ved og udvikle et alkoholmisbrug, og du er vildt bekymret for hende. Du er også bange for at miste hende til alkoholen som du har mistet din far. Du beskriver så flot din tilknytning til hende, at hun er den eneste du har i dit liv, som du vitterligt kan snakke med alt om. Først og fremmest er det rigtig flot af dig, at du nære den omsorg og gerne vil hjælpe hende. Det får mig til og tænke på, om du mon har nævnt dine tanker for hende og fortalt hende dine oplevelser med din far. Hvordan de samme følelser kommer igen, og du er bange for at miste hende? Det er min erfaring fra andre unge som er vokset op med alkoholmisbrug i deres familie, at de ofte tager et ansvar, som de ikke skal bære på.Mon det er noget du kan genkende?

Vi er i en kultur, hvor det er naturligt blandt unge at gå i byen og drikke – det er de sociale aspekter og relationerne som udvikles her. Jeg kan fortælle, at man først har et alkoholproblem, når man ikke kan styre det – og det påvirke ens liv. Det er rigtig flot, at du er opmærksom på dine eget forhold til alkohol, og jeg tænker, at det vigtigste er, at du er tryg i situationer med alkohol - og husker, at det er okay at man ikke drikker ligeså meget som andre eller måske slet ikke drikker, selvom andre måske gør.

Jeg ved, at mange børn af misbrugere arbejder med problemstillinger som din. Jeg tænker derfor, om det mon kunne være en idé for dig at starte i noget gruppeterapi ved TUBA - hvor du kan møde andre unge i lignende situationer? Hvis du er interesseret i det, kan du se, hvilken afdeling der er tættest på dig: http://tuba.dk/hjælp

Du afsluttet dit brev med at skrive, at du ikke ved hvordan du skal takle situationen og virkelig er ved at miste håbet. Men jeg synes, du virker rigtig meget reflekterende og overvejet, både omkring din situation og din egen alkoholadfærd. Det er godt du mærker efter, hvor meget du vil være med til. Jeg er derfor sikker på, at du nok skal finde en løsning selvom der ikke er en enkelt svar på dine problemstillinger.

De bedste hilsner fra 

Marlene Tuba