Min fars usunde forhold til alkohol

Køn: 
Kvinde
Alder: 
18 år
Spørgsmål: 

Min far drikker og ødelægger vores familie… Mine forældre har været sammen i over 20 år og udover mig er der to mindre søskende.

Min mor er vores støtte da hun er den der klarer stort alt i hjemmet og altid har været med omkring skole og fritid. De bliver dog tit uvenner om opdragelse, køb af sager til os børn osv. Igennem de senere år har vi mistet begge hans forældre til sygdom og det har ikke gjort drikkeriet mindre.Til min konfirmation drak han sig fuld. Så stod min mor alene med mange praktiske opgaver hvor det ellers ville være naturligt at de begge ville ordne dem sammen. Det var også pinlig overfor mine veninder.

Jeg har konfronteret ham med, at jeg synes det er svært at han drikker i hverdagene, men det er efter en konflik hvor jeg græder og næsten ikke kan tale. Men jeg ser jo hos mine venner at det ikke er normalt.

Min far drikker hver dag 4-5-6-7 nogen gange 10 genstande – for det meste øl. Han ændrer adfærd som alle mennesker, der indtager alkohol og bliver grov i sit sprog og i sin væremåde mest overfor min mor, men også overfor os børn. Selv når vi har gæster, og han drikker vin mister han filteret på hvordan han kan tillade sig at tale til os, så min mor kan blive både kaldt ukvemsord eller blot bedt om at holde kæft – og det er umotiveret. Det sårer mig dybt, og det har min mor sagt til ham – mens han er ædru. Det nytter ikke at tale med ham, når han har drukket – så bliver det blot benzin til endnu en konflikt hvor jeg trækker mig ned på mit værelse.

Vi foretrækker at han ikke er hjemme, for så ved vi hvad vi har.

Når vi skal fejre børnefødselsdage med familien bliver det altid med konflikter for i takt med at promillen stiger jo dårligere bliver han til at holde en tidsplan eks. for hvornår vi skal spise – og foran alle kan han nedgøre min mor ved at sige, at han har styr på det – selvom alle jo kan se, at det har han ikke. Jeg synes han viser ligegyldighed med sin adfærd. Jeg og mine søskende har næsten aldrig kammerater med hjem fordi vi skammer os over ham. Han siger sådan nogle dumme ting. Driller min bror med at han er ved at komme i puberteten, og det sårer ham kan jeg se og mærke. Min mor og far taler næsten ikke sammen fordi det altid ender med en konflikt, der trapper op. Han fortæller os altid alle de dårlige ting ved det vi har glemt at gøre, eks at en af os ikke har tømt opvaskemaskine, eller ryddet op efter morgenmaden. Fremhæver negative ting. Det gør mig trist til mode. Min far skælder min mor ud, og siger at hun forkæler os. F.eks. ved at smøre vores madpakker - jeg er selv begyndt at ordne min egen frokost, men jeg var da glad for at få en madpakke med da jeg var mindre.

Jeg ved at sidste gang min mor og ham var til koncert sammen drak han sig plakatfuld og svinede hende over købet af billetter og endte med at falde i søvn i stolen efter at have spildt sin øl ud over sig selv. Så det vil hun ikke mere og det forstår jeg godt.

Når han taler om vores fejl eller ting vi glemmer, så tror man jo efterhånden på at det er sandt det han siger – selvom jeg jo godt ved at det ikke passer.

På et tidspunkt var jeg bange for at mine forældre skulle skilles, måske fordi jeg ikke kender noget alternativ, men jeg synes det er svært og ved ikke hvem jeg kan tale med - bortset fra min mor, men jeg ved ikke om jeg tør? 

Min mor er helt anderledes, hun drikker aldrig - måske et enkelt glas til nytår, men ellers ikke. Så det er også altid hende der kører bilen hjem, når vi har været på besøg eller til fest.

Hun er aktiv, dyrker motion, og stiller altid op for os børn med skole og fritidsaktiviteter. Er altid med i hallerne når vi er til sport. Det er jeg meget glad for.

Jeg har haft en kæreste, men jeg tror også at alt det her med min far gør at jeg ikke tør tro ordentligt på mig selv. Det gør faktisk ondt!

Så skal jeg snakke med min mor om at vi stiller ham et ultimatum? At han skal gå i behandling? Ellers kan jeg være bange for fremtiden.

Svar: 

Kære du

Tak fordi du skriver ind og deler dine ubehagelige oplevelser med din far, når han er påvirket. Jeg kan virkelig godt forstå, at det er hårdt at bo i hver dag, så det er godt at du skriver ind og beder om råd.

Når jeg læser dit brev, synes jeg, det lyder som om, at du har fundet nogle rigtig gode overlevelsesstrategier for dig selv:

  • du trækker dig ind på dit værelse, når du kan mærke, at der er optrap til konflikt
  • du lader være med at have venner med hjemme, fordi du skammer dig sådan over din far
  • du prøver at undgå at hans negative ord skal ramme dig, fordi du inderst inde godt ved, at de ikke passer
  • du har konfronteret ham med at du ikke bryder dig om hans opførsel, når han drikker - og har endda gjort det, mens han var ædru, fordi du godt ved, at han ikke er til at snakke med, når han er fuld. Jeg synes, det er rigtig flot, at du har konfronteret din far - det må have krævet meget mod. 

Jeg synes, det er flot, at du har fundet disse overlevelsesstrategier for dig selv. Da du stadig bor hjemme, og på den måde lever i dette hver dag, er det rigtig positivt, at du har fundet en måde, du kan beskytte dig selv på. 

Du fortæller, at du på et tidspunkt var bange for, at dine forældre skulle skilles, og at du ikke ved, hvem du skal snakke med om det, da du ikke ved, om du tør at snakke med din mor om det. Derudover spørger du om, om du skal snakke med din mor om, at I giver din far et ultimatum: at han skal gå i behandling. Min erfaring siger mig desværre, at selvom man stiller sin drikkende forælder et ultimatum, er det ikke sikkert, at det ændrer noget. Nogle gange gør det, men oftest gør det desværre ikke. Jeg kender desværre ikke til en metode, som med sikkerhed kan få din far til at erkende, at han har et alkoholproblem, så han kan stoppe. Dog synes jeg, at din idé om at snakke med din mor om det er rigtig god. Det kan være, at I sammen kan finde en måde, hvorpå I kan hjælpe din far til at få noget hjælp - eksempelvis kan jeg se, at din kommune tilbyder gratis behandling til mennesker med alkoholmisbrug. Det kan også være, at det bare vil være rigtig rart at få fortalt din mor nogle af disse bekymringer og frustrationer, du går med, selvom hun måske ikke har mulighed for at gøre så meget ved det. Det er dejligt at læse, at din mor er en positiv og aktiv del af dit liv, så jeg kunne forestille mig, at hun vil være rigtig god at snakke med om disse ting.

Det lyder til at være rigtig hårdt, at din fars negative ord er en del af din hverdag. Jeg er ked af at læse, at du er begyndt at tro på dem, og at det forhindrer dig i at være i et parforhold, fordi du ikke tror nok på dig selv. Når jeg læser dit brev, ser jeg en ressourcestærk pige, som er rigtig god til at sætte sig i andres sted, til at formulere sig skriftligt, og til at udvikle nogle strategier, som gør den hårde hverdag lidt nemmere at være i. Så du må minde dig selv om, at hans ord ikke passer, og at du er meget mere værd, end han siger.

Hvis du tænker, at et forløb hos TUBA kunne være noget for dig, så er du meget velkommen til at kontakte din nærmste TUBA-afdeling tuba.dk/hjælp for at høre nærmere om dine muligheder. Du er også velkommen til at benytte dig af chatrådgivningen, når tingene bliver for meget for dig og du har brug for nogen, der lytter til dig. Chatten holder åbent mandag, onsdag og torsdag kl. 18-21. Derudover er du selvfølgelig altid velkommen til at skrive ind til brevkassen igen.  

Jeg ønsker dig det bedste, og håber at du fik svar på dit spørgsmål.

De bedste hilsner

Mette, TUBA