Chat
I TUBAs chatrådgivning sidder frivillige rådgivere klar til at chatte med dig om lige det, du har på hjerte. Her kan du helt anonymt dele dine tanker med en rådgiver. Der er ikke andre end dig og chatrådgiveren, der kan se, hvad I taler om.
Samtalen varer op til 1 time. Du kan være helt anonym. Samtalen gemmes i en periode og bruges indimellem til uddannelse af rådgivere. Du forbliver naturligvis anonym
Chatten er åben for dig, der er vokset op i en familie med alkohol- og eller stofmisbrug.
TUBAs chatrådgivning er understøttet af basechat.com
Vil du hellere tale med andre unge?
Har du lyst til at vende dine problemer med andre unge fra familier med misbrugsproblemer, henviser vi til, at du bruger vores debatforum.
Om TUBAs chatrådgivning
På chatten er du som udgangspunkt altid anonym. Du skal ikke oplyse dit navn, cpr-nummer, adresse eller lignende for at chatte med en af TUBAs rådgivere. Rådgiveren har ikke mulighed for at se din IP-adresse, hvem du er eller hvor du skriver fra. Du er derfor sikker på, at rådgiveren kun får de oplysninger om dig, som du selv vælger at give.
Du vælger selv, hvilke oplysninger du deler med rådgiveren. Du skal dog være opmærksom på, at rådgiverne har underretningspligt. Det betyder, at rådgiverne er forpligtede til at underrette, hvis de får kendskab til, at en person under 18 år udsættes for noget, der er ulovligt. Rådgiverne kan kun underrette, hvis de kender dit navn og din adresse.
Selvom rådgivningen er anonym, så har rådgiverne dog pligt til at prøve at forhindre hvis dit eller andres liver i akut fare. Det vil vi gøre ved at orientere politiet, som eventuelt vil kunne finde frem til oplysninger på, hvem du er.
Når chatten er afsluttes, gemmes den i en periode, så vi indimellem kan uddanne vores rådgivere. Du forbliver naturligvis anonym.
For at gøre chatrådgivningen bedre udfylder vi efter hver rådgivning et anonymt skema. Her skriver vi dato, alder, køn dato og samtaleemner. Skemaet er helt anonymt – vi gemmer ingen informationer om dig.
I TUBA følger vi selvfølgelig de gældende regler om tavshedspligt.
Tavshedspligt betyder, at vi ikke fortæller oplysninger om dig eller dét, du fortæller videre til andre.
Nogle gange gælder tavshedspligten ikke
Hvis vi i TUBA får kendskab til, at en ung under 18 år aktuelt er udsat for vold, incest eller andre former for omsorgssvigt, er vi forpligtet til at underrette kommunen. For at kunne underrette skal vi kende dit navn, cpr-nummer eller din adresse. Har vi ikke de oplysninger, kan vi ikke underrette kommunen, medmindre du selv vælger at give os de relevante oplysninger.
Det er kun dig og rådgiveren, der har adgang til at se chatten og kan se hvad I skriver om. Selvom rådgiverne har tavshedspligt, så har rådgiverne dog afværgepligt. Det vil sige, at vi har pligt til at prøve at forhindre hvis dit eller andres liver i akut fare. Det vil vi gøre ved at orientere politiet, som eventuelt vil kunne finde frem til oplysninger på, hvem du er.
Underretningspligt
Hvis vi i TUBA får kendskab til, at en ung under 18 år aktuelt er udsat for vold, incest eller andre former for omsorgssvigt, er vi forpligtet til at underrette kommunen.
For at kunne underrette skal vi kende dit navn, cpr-nummer eller din adresse. Har vi ikke de oplysninger, kan vi ikke underrette. På tuba.dk er du som udgangspunkt anonym, og du vælger selv, om du vil fortælle os dit navn, cpr-nummer og din adresse. Vi kan derfor ikke underrette kommunen, med mindre du selv giver os de relevante oplysninger.
Afværgepligt
Selvom rådgivningen er anonym, så har rådgiverne dog afværgepligt uanset din alder. Det vil sige, at vi har pligt til at prøve at forhindre hvis dit eller andres liv er i akut fare. Det vil vi gøre ved at orientere politiet, som eventuelt vil kunne finde frem til oplysninger på, hvem du er.
Spørgsmål og svar om chatten
TUBAs chatrådgivning er for dig, der er vokset op i et hjem, hvor en eller flere af de voksne havde et forbrug af alkohol eller stoffer, der påvirkede dit liv og dit forhold til dem.
Nej, der er ingen problemer, der er for store eller små at tale om. Vi kan tale om lige det, du har lyst til.
Rådgiverne i TUBA er specielt gode til at tale med unge, der er vokset op i en familie med misbrug, og om de konsekvenser, det har i deres liv. Hvis der er andre ting, der også fylder meget hos dig, kan rådgiveren altid hjælpe dig med at finde et sted at snakke med nogen om lige netop dét, der fylder hos dig.
For at sikre, at så mange som muligt kan komme igennem, kan du højest chatte i 1 time ad gangen. De fleste chats varer 30-60 minutter. Rådgiveren holder øje med tiden og siger til i god tid, inden I skal afslutte.
Alle samtaler varetages af en frivillig rådgiver fra TUBA. For at være rådgiver i TUBA skal man være fyldt 22 år og enten være i gang med eller færdiguddannet inden for det socialfaglige felt (fx pædagog, socialrådgiver, lærer, psykolog, terapeut mv.).
Alle rådgivere deltager i et obligatorisk 1-årigt uddannelses- og oplæringsforløb afholdt af TUBA. Her uddannes rådgiverne i onlinerådgivning og i hvordan det kan være, at vokse op i en familie med misbrugsproblemer.
Rådgiverne er ligesom dig anonyme. Derfor er det heller ikke muligt at tale med den samme rådgiver en anden dag.
Rådgiverne chatter kun med én ung ad gangen.
Ja, det kan du godt. Det er helt okay, at du vender tilbage til chatten, hvis du har brug for at tale med nogen.
Nej, du kan være helt anonym. Du vælger selv, hvilke oplysninger du deler med rådgiveren. Du bliver bedt om at oplyse, hvor gammel du er, og om du er dreng/mand eller pige/kvinde. Det gør du, så rådgiveren bedre kan rådgive dig.
Nogle gange kan der være kø til at få chatrådgivning. I kø-vinduet kan du se, hvilket nummer du står. Når rådgiveren bliver ledig, får du mulighed for at starte chatten. Hvis du overser din tur, får du tur igen næste gang, der er en rådgiver ledig. Vær opmærksom på, at selvom du står nummer 1 i køen, kan der stadig være lang ventetid.
Når du eller rådgiveren afslutter chatten, gemmes den i en kort periode. Den kan blive brugt til uddannelse af rådgivere, men du forbliver naturligvis anonym.
Rådgiveren registrer altid oplysninger om din alder, køn og samtaleemner til statistisk brug. Det registreres anonymt.
Feedback og klager
For at behandle din klage bedst muligt vil vi bede dig svare på følgende i din klage:
- Hvilket tilbud ønsker du at klage over (SMS, Chat, Brevkasse)
- Hvornår modtog du den rådgivning du ønsker at klage over. Skriv gerne så præcist som muligt dato og tidspunkt.
- Hvad ønsker du at klage over?
- Hvad kunne du have ønsket dig i stedet?
- Hvad forventer du af os nu?
- Navn og kontaktoplysninger (frivilligt)
Alle der har søgt rådgivning i TUBA via chat, sms og brevkasse.
Du kan klage over den oplevelse du har haft på rådgivningen, det kan f.eks. være over rådgiverens sprogbrug og adfærd. Du kan også klage over forkerte oplysninger givet i forbindelse med en rådgivning.
Du kan ikke klage over vores åbningstider. Du kan heller ikke klage over vores målgruppe.
Hvis du sender din klage fra en anonym mailadresse eller via post uden afsender, er du anonym.
Hvis du opgiver dit navn, eller hvis dit navn fremgår af din mailadresse, er du ikke anonym, men vi behandler selvfølgelig din klage fortroligt, og giver ikke dit navn eller andre personhenførbare oplysninger videre til rådgiverne.
Du får svar på din klage indenfor 7 arbejdsdage.
For at behandle din klage bedst muligt vil vi bede dig svare på følgende i din klage:
- Hvilket tilbud ønsker du at klage over (SMS, Chat, Brevkasse)
- Hvornår modtog du den rådgivning du ønsker at klage over. Skriv gerne så præcist som muligt dato og tidspunkt.
- Hvad ønsker du at klage over?
- Hvad kunne du have ønsket dig i stedet?
- Hvad forventer du af os nu?
- Navn og kontaktoplysninger (frivilligt)
Vi behandler dine personoplysninger i henhold til gældende lovgivning, læs mere herom https://tuba.dk/persondatapolitik/
I forbindelse med behandling af klager gælder særligt følgende:
I forbindelse med behandling af klager, herunder besvarelser, er det nødvendigt at behandle (opbevare) en række almindelige personoplysninger, fx navn og mailadresse, hvis du har opgivet disse. Dette sker med retlig hjemmel i databeskyttelsesforordningens artikel 6, litra f, idet TUBA forfølger den legitime interesse, at behandling er nødvendig for at kunne besvare klagen.
Personoplysninger og al korrespondance slettes umiddelbart efter, at klagen er behandlet, og klageren har fået svar. Dette senest 3 måneder efter, at klagen er modtaget.