Gode råd til pårørende

Er du forælder til en, der går i TUBA?

Unge, der går i TUBA, får hjælp til at tale om og forstå, hvad det har betydet at vokse op i en familie med misbrugsproblemer. Og til at komme godt videre.

Måske du som forælder eller anden voksen spekulerer på, hvordan vi taler med de unge om det.

Her er nogle forhold, vi er meget opmærksomme på:

• Vi tager udgangspunkt i, hvordan den unge har oplevet og oplever det, og er varsomme med at lægge andre fortolkninger ned over deres livsverden.
• Vi respekterer barnets blandede følelser overfor den forælder, der har et misbrugsproblem. Både de loyale, kærlige og medlidende følelser og de vrede, afmægtige og uretfærdige følelser. Den unge har ofte brug for netop at blive mødt i at have så modstridende følelser i forhold til den påvirkede.
• I TUBA er vi ikke optaget af at placere skyld. Misbrugere er ikke skurke. Mennesker, der udvikler misbrug, er ikke særligt dårlige mennesker. Vi fordømmer ikke den, der drikker.
• Det at få den misbrugende forælder til at holde op med at misbruge, er sjældent løsningen på den unges vanskeligheder. Ofte er der mange svigt og tillidsbrud gået forud. Den unge har brug for at få fokus væk fra den forældre, der har et misbrugsproblem, og over på sig selv for at få det bedre.
• Det er vanskeligt for os at arbejde med en ung, der ikke selv er motiveret, eller er begyndt at se, hvor belastet han/hun er af sin forælders misbrugsproblem. Derfor kan det virke modsat hensigten, hvis man sender en ung i samtaleforløb hos os, før han eller hun er motiveret for at gå her. Vi anerkender, at det er smertefuldt som ikke-misbrugende forælder eller anden pårørende at se på, at en ung lider. Erfaringsmæssigt profiterer de unge bedst af behandling, når de selv ser og mærker, at de har brug for at tale.
• Unge fra familier med misbrugsproblemer skal som oftest bruge en del af deres unge voksenliv på at komme sig over belastningerne. Derfor går TUBAs målgruppe op til 35 år. Det er bedre at søge hjælp, når man er motiveret, end at få en kedelig erfaring med psykoterapi, fordi man ikke er klar til at tale endnu.
• Hvis det er for svært for dig, at dit barn ikke er klar til at søge hjælp, er det en god mulighed selv at få hjælp til, hvordan du bedst støtter ham/hende. I det hele taget er det en stor hjælp for den unge, hvis forældrene sørger for selv at have nogen at tale med.

Er du søskende til en, der går i TUBA?

Er du og dine søskende opvokset med forældre, der har eller har haft et misbrugsproblem, kan det medføre psykiske problemer hos en eller flere af jer søskende. Selv om du måske ikke føler, der har været problemer under jeres opvækst, kan det sagtens opleves anderledes af dine søskende. I er velkomne til – sammen eller hver for sig – at henvende jer i TUBA og få en indledende samtale og høre nærmere om, hvad vi kan gøre for jer.

10 gode råd

Vi har samlet en række gode råd til dig, der kender en ung, der er vokset op i en familie med misbrug.

• Sig, hvad du ser, og spørg om I kan tale – ’jeg ved godt, du har det svært hjemme’
• Styrk den andens følelse af at være ok og stærk – ’jeg kan se, du kæmper, det er godt gået’
• Tilbyd dit følgeskab – ’jeg vil gerne være der for dig’
• Forstå, at det at begynde at tale om det er en lang proces. Anerkend den andens tempo. ’Det er ok, hvis du ikke har lyst til at tale om det’
• Hjælp med problemløsning – ’hvad kan du gøre, når du kommer hjem, og din mor er fuld?’
• Giv håb – mange unge, der er vokset op i familier med alkohol- og stofproblemer får et godt liv selv
• Anerkend den unges loyalitet mod familien
• Anerkend de splittede følelser over for den forælder, som har et misbrugsproblem – både de kærlige og de vrede følelser
• Kend din underretningspligt
• Søg selv støtte, hvis det bliver svært for dig at støtte