Tubanu
Tubanu er et frivilligt foreningsfællesskab for alle, der går eller har gået i terapi hos TUBA. Gennem kreative arrangementer og aktiviteter vil vi gøre en forskel for hinanden og for andre.
Vi sætter fokus på TUBAs arbejde og spreder kendskabet til TUBA. Vi ved, hvor meget det betyder, at man får den nødvendige hjælp, når man er vokset op med alkohol- eller stofmisbrug i familien.
Vi ved også, at det kan være udfordrende at stå på “egne ben” efter et forløb i TUBA. Derfor står vi i Tubanu sammen og bruger vores erfaringer på en positiv og meningsfuld måde.
Vil du være med i Tubanu?
For at være en del af Tubanu skal du enten være i gang med eller have afsluttet et forløb i TUBA. Uanset hvor du bor i landet, kan du være med. Du bliver tilknyttet en af vores nærmeste lokalafdelinger. Her mødes vi én gang om måneden til frivilligmøder, hvor vi hygger, planlægger aktiviteter og afholder forskellige sociale arrangementer.
Som frivillig kan du være med ved at deltage i planlagte aktiviteter eller være med at til planlægge og afholde aktiviteter. Vi afholder både aktiviteter, som kun er for os i Tubanu, og aktiviteter for andre uden for foreningen. I Tubanu kan du være med til lige præcis det, som du har lyst til.
Det koster 150 kroner om året at være medlem i Tubanu. Du melder dig ind via MobilePay ved at overføre 150 kroner til 69441. I kommentarfeltet skal du skrive dit navn, telefonnummer, mailadresse og navnet på den by, du bor i.
Følg også Tubanu på Facebook eller Instagram.
Psst! Har du hørt vores podcast?
Tubanu har lavet en podcast om det at være vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug. Første afsnit handler om ansvar, roller og skyld. I afsnittet møder du tre af Tubanus frivillige og en terapeut fra TUBA. Søg efter podcasten “Tømmertanker” i din podcast-app eller tryk på knappen her.