Ensom?

Er virkelig glad for at der findes et forum hvor man kan skrive alle de tanker man går med som man måske ikke så nemt kan dele med ens venner og veninder.
Jeg er en ret ødelagt person der tit sårer dem der elsker mig – blandt andet ved at dumpe mine veninder så snart der er en fyr som kan give mig bekræftelse og netop dette har været med til at jeg endelig søgte hjælp hos tuba. Desværre er der jo en lang venteliste og det blev mig forslået at se en psykolog – det er nu ved at være 5 mdr. siden og jeg har endnu ikke taget mig sammen til at søge hjælp. Ved ikke hvad der holder mig tilbage og ved at jeg har brug for det. Jeg er ikke særlig god til at være blandt andre men på den anden side kan jeg ikke finde ud af at være alene. Ved ikke om det er fordi jeg er bange for et eller andet? Kan huske jeg som lille havde en periode hvor jeg ikke turde sove alene og tvang min mor til at sidde ved siden af til jeg faldte i søvn (skal lige siges det var min far der drak/drikker) flyttede da jeg var 12 og har ikke snakket med ham de sidste 4 år) jeg tager mig selv i at drikke når jeg føler jeg er ensom hvilket ikke ligefrem er en god ting og jeg vil for guds skyld ikke ende som min far. Men har da endelig forstået hvad det gik ud på.. han drak for at flygte fra virkeligheden og tror jeg er begyndt at gøre det samme.