Kære du

Jeg bliver også helt trist når jeg læser dit brev! Øv du har det ikke godt læser jeg, hverken der hjemme sammen med din far og din stedmor eller i skolen, det gør mig ked af det på dine vegne og jeg bliver også meget meget vred for hvad pokker sker der for de voksne i dit liv!?!  Din far drikker, råber af dig og slår ud efter dig og det endda selvom han ved at din mor er død af druk, og din stedmor er ligeglad med det hele. Jeg kan godt forstå du ikke ved hvad du skal gøre, det ville jeg heller ikke ane hvis jeg var 16 år og havde mistet min mor til alkohol og samtid ser min far drikke for meget og min stedmor som ikke gør noget ved noget – altså jeg har så meget lyst til at sende dig til et land med gode og kærlige voksne! Den måde de voksne omkring dig opføre sig på er overhovedet ikke i orden!

Desværre kan jeg ikke sende dig nogen steder hen, men jeg kan give dig noget vejledning og information om dine muligheder.

Først vil jeg foreslå at du tænker på om der er nogen voksne i din omgangskreds som du kan tale med, moster, tante, onkel, fætter, kusine, bedsteforældre eller måske en skolelære, en pædagog fra klubben eller bare en voksen du har mødt som du føler dig forholdsvis tryg ved? Er der det? Det vil nemlig være godt hvis du rækker ud efter hjælp, for du har brug for hjælp. Når man er 16 år skal man ikke stå med alle problemerne selv, du har ret til at få hjælp. Hvis du ikke kender en voksen du føler du kan henvende dig til, så kan du henvende dig til den kommune du bor i og bede om at tale med en sagsbehandler i afdelingen for Børn og Unge, for eksempel er der i Aarhus noget som hedder Ungekontakten, det er et tilbud fra kommunen hvor man kan få hjælp også anonymt.  Prøv at Google ordet Ungekontakten så får du flere muligheder i de forskellige byer, vælg så den som er nærmest dig.

Du har også mulighed for at kontakte os her hos TUBA, den afdeling som er tættest på hvor du bor, og her kan du komme i individuel terapi eller gruppeterapi (altså sammen med andre unge på din alder og med samme slags problemer).

Det vigtigste lige nu er at du får hjælp! Jeg ved at det er svært at bede om hjælp, jeg ved at det kan virke helt uoverskueligt, men jeg ved også at når du først har talt med en person som forstår dig og som er villig til at hjælpe dig så får du det meget bedre end du har det lige nu, men mest vigtigt, så er du ikke alene mere!

Du har allerede taget det første svære skridt ved at skrive her ind til brevkassen! Det er mega godt gået!

Jeg håber at mine ord har givet dig mere afklaring i stedet for forvirring, og at håb og lyst til at tage det næste skridt så du kan få den hjælp du har ret til og brug for, har erstattet din tristhed.  Jeg ønsker dig alt det bedste og har så meget lyst til at sige find dig ikke i mere!

Kærlige hilsner

Jette, TUBA