Jeg har brug for hjælp, eller nok mere råd, og erfaring. Jeg føler bare det måske kan være lidt svært at få det hele ned, så i kan få en rigtig forståelse, omkring hvordan det er, og hvad jeg skal have råd til. Så på forhånd undskyld, hvis det er svært at finde hoved og hale i mit indlæg.
Så sagen er den, at min far har været træls i en lang periode nu. Som i nok ved, er de oftest trælst hele tiden. Men det jeg mener, er at han er gået all in nu. Så min brødre, mor og jeg, er blevet enige om at ligge ham på køl, fordi, som i nok ved, bliver for meget. Der er sket en masse i denne lange periode, men indlæget bliver vidst alt for langt så. I hvert fald, er det svært for ham, når ingen af os svare ham, da han ikke har andre, når han er så langt ude og derfor komme til os. For at få os til at svare, eller nok mere mig, da jeg er den svage af os, skriver han noget som han ved at vi svare på. Derfor har han fortalt mig, at han er begyndt i behandling. Efter nogle dage, hvor jeg har kunne tænke over det, vælger jeg at svare ham. Hvilket fik ham til at starte forfra, og igen begynde at skrive og ringe til os alle, fuld selvfølgelig. Så jeg ved ikke om han har været i behandling eller ej. Men i og med han startede forfra, stoppede jeg med at svare igen. Efter han ikke har fået svar fra os i nogen dage, vælger han at skrive på facebook, han ikke længere vil leve. Her ringede vi til politiet, som tog ham med, og indlagde ham. Dog vidste han ikke det var os som havde gjort det, så her begynder han igen at skrive og ringe, og fortælle hvor synd det er for ham, at han er blevet indlagt. Da han heller ikke får svar på det, skriver han efter nogen dage, altså i går, at han skulle til møde i dag, og om jeg ville komme mandag, da hans misbrugsbehandler kom, og vi så måske kunne finde ud af noget.
Så her var lidt baggrund, nu til spørgsmålet. Da jeg selvfølgelig stadig elsker mig far, og stadig håber han en dag ædru, vil jeg rigtig gerne tale med han misbrugsbehandler. Dog tror jeg ikke det vil hjælpe, og jeg føler min familie ville tænke jeg var ''dum'', for igen at håbe, og tage ud at snakke med dem. Men måske at det hjælper at ligge ham på køl, da han i lang tid ikke har været i behandling, og det tager hårdt på ham når han føler sig alene. Så jeg ved ikke, om jeg skal fortsætte som jeg gør, eller tage ud og snakke.
Derfor ville jeg høre om nogen havde noget erfaring eller råd som kunne hjælpe mig på vej. Undskyld hvis det er noget værre rod, i må spørge hvis der er noget i er i tvivl om.
På forhånd tak for hjælpen, rigtig god weekend.
Anonym says
Ved ikke helt om det hjælper, men den vigtigste i denne situation, er dig. Har du det ikke godt med de valg du tager, er det et tegn. Hvis du ikke kan hjælpe dig selv, hvordan skulle du så kunne hjælpe andre?
Det tog mig lang tid at lære med min bror og hans stofmisbrug, men det kommer til et punkt hvor man er nødt til at tage af sig selv først så man også kan være til bedre hjælp for dem omkring dig.
Hvis du vil give din far et skud mere, en chance til at vise dig at han vil dig og din familie, så gør det. Du skal bare være klar på det, hvis han nu ikke lykkes i det.
Ved ikke om det hjalp, men here you go. ((:
Tasha says
Hej med dig.
Din historie lyder meget som min. Min far havde også tendens til at ringe og skrive i tide og utide og snakke om, hvor forfærdeligt han havde det. Jeg har i flere perioder “lagt ham på is” og prøve at ignorere beskederne og opringningerne. Og som du selv skriver, når han så ikke fik svar fra dig og familien, tyede han til en anden kommunikationsform. Fuldstændig samme historie her.
Så her kommer mit råd:
1. Som det andet råd du har fået, husk dig selv og pas på dig selv. Lyt til din mavefornemmelse. Både den gode og dårlige. Uanset hvad du gør, kan du ikke stoppe din fars misbrug.
2. Det hjalp mig at skrive til min far, at han skulle stoppe med at ringe og skrive til mig, fordi jeg havde brug for ro til at bearbejde nogle ting. Og det respekterede han faktisk. Det kan måske give din far en forståelse for, at du gerne vil have ro. Kunne jeg forestille mig, ikke alle er ens.
Så lidt forenklet: pas på dig selv, kontakten med din far skal være på dine præmisser, ikke hans.
Held og lykke med det hele, jeg håber at det hjalp en smule 🙂
Kram til dig!