Hvorfor?

Hej..
Jeg skriver for at komme af med lidt af det jeg har på hjertet.

Jeg er en pige på 18 år.

Lidt om mit liv:

Så længe jeg kan huske har misbrug af alkohol været en del af mit, min far har været alkoholiker hele mit liv, og så vidt jeg ved også hele hans liv, fra omkring teenagerårene. Hans far (min farfar) er også alkoholiker og har været det hele min fars liv.
Mine forældre blev skilt da jeg var ca. 4 år, og min søster ca. 1-2 år gammel. Derefter så vi min far ca. hver anden weekend, men han drak ikke når han havde os da vi var små. Det gjorde min mors nye mand så, når han drak var han også voldelig, og er derfor blevet både slået og sparket af ham. Han har så vidt jeg har fået at vide af min mor drukket pengene op flere gange, så dem havde vi ikke så mange af. Min far fandt en ny kone da jeg er omkring de otte år. Det er på dette tidspunkt han begynder at drikke når vi er der også. Hendes far er også alkoholiker så jeg kan huske mange “hyggelige” familie julefrokoster med en masse druk involveret.
Min far har ikke ligefrem en behagelig opførsel når han har drukket, han bliver til tider voldelig overfor hans kone, især de seneste år.

Jeg husker især en episode hvor min lille søster og jeg har været på weekend hos min faster, og bliver sat på toget søndag morgen tilbage til min far. Hans kone har holdt kvindefrokost aftenen før, hvor ham og en af hans venner skulle servere.
Da vi kommer hjem kan vi for det første ikke komme ind af døren, da den er låst, men jeg finder en nøgle og vi kommer ind til et syn jeg troede var løgn, der lå vodka flasker, øl dåser osv. over ALT (på dette tidspunkt er jeg ca. 12 år), alle sover derhjemme, men vi får vækket min fars kone. Hun står op og vækker min far, jeg kan ikke huske hvad der går galt, men de begynder at råbe og skrige af hinanden og min søster og jeg bliver bange, jeg mener han kastede et strygebræt efter hende, men denne del har jeg fortrængt. Min søster og jeg gemmer os inde i stuen hvor jeg ringer til min faster, og min bedste komme efter os et kvarters tid efter. Men da min søster og jeg skal til at løbe ud til hende, griber min far fat i min søster og river hende tilbage igen. Hun er selvfølgelig meget bange og jeg får revet hende løs og vi løber over til mod min bedstes bil. Da vi når derover er hun selvfølgelig meget sur på min far, og min far får råbt til os at vi bare kan tage og skride osv.
Denne episode har jeg husket i en del år nu, fordi jeg syntes den viser hvor ligegyldige min søster og jeg er for ham når han har drukket. _Han har taget kvælertag på min søster og stedmor mens han har været påvirket af alkohol. Han har været oppe at slås med min stedmor mens hun har været gravid pga. påvirkningen af alkohol. Når han ikke har drukket er han den bedste far man kan forestille sig, men når han har drukket er han den værste.
Han køre også når han er fuld, også med en af mine yngre søstre som han havde med op for at hente os en gang da jeg var omkring de 12 år, dvs. hun var 2, og satte hendes liv på spil ved at køre under påvirkning af alkohol. Igennem årerne har hans forhold til alkohol haft en stor effekt på mig, der har været flere måneder hvor min søster og jeg ikke har set ham, fordi han har valgt alkohollen frem for os. Da jeg var yngre begyndte jeg at tælle hvor mange øl han drak – det gør jeg stadig når jeg er sammen med ham.

Min mor blev heldigvis skilt fra hendes mand da jeg var 12 år, men nu er hun sammen med en ny mand – som tilfældigvis også drikker.
Han drikker hver uge, og han drikker sig også fuld. Han siger de væmmeligesete ting til min mor når han har drukket. Han har humørsvingninger der påvirker hele familien når han har drukket, og ham og min mor har præsteret at tage på druk en søndag hvor jeg skulle på arbejde klokken 12, de sagde de skulle ned og handle, jeg tænkte fint, og tog på arbejde. Det skal lige siges jeg har to yngre brødre (og flere søskende derudover) men de var på det tidspunkt begge 7 år, og derfor efter min mening ikke gamle nok til at være alene hjemme i mere end en time. Da jeg kom hjem ved 6-7 tiden, havde mine forældre endnu ikke vist sig derhjemme, og en anden af mine søstre var ikke kommet hjem før en time før mig. Dvs. mine brødre havde været alene hjemme hele dagen.

Dette skete for ca. ½ år siden, og situationen ser lidt bedre ud nu, min far har lovet ikke at drikke mere, men for gud ved hvilken gang, så tror ærlig talt ikke på det. Min mor drikker ikke så meget mere, kun en gang imellem får hun et glas vin til maden, eller en øl med hendes mand.
Men nu er han så blevet arbejdsløs igen pga. snevejret, og det plejer at være på disse tidspunkter (hvor han intet arbejde har) at hans humørsvingninger og eskalererende druk tager over, så sikke en hyggelig december måned jeg kan se frem til.

Jeg føler mig så magtesløs, har prøvet så mange gange at få min far til at stoppe med at drikke, det har påvirket mig psykisk igennem mange år, og vil ikke have mine søskende skal have det på samme måde. (hans kone er gravid, med deres fælles barn nr. 4). Men der er aldrig noget at gøre ved det.
Har også utallige gange forsøgt at få min mor til at indse at min stedfar nok aldrig forandre sig, men hun er nærmest forblændet. de har været sammen i 3 år her til Januar, og det tog hende 7 år at indse hendes eksmand nok aldrig forandrede sig.
Alt dette fik mig til at flytte hjemmefra i sommers, men der væltede alle tankerne ind over mig, og fik det rigtig skidt psykisk, så for en lille måned siden kontaktede jeg min studievejleder og fik snakket med hende, og er nu meldt ind i TUBA, men der er jo en lang venteliste, så kunne være rart at høre fra andre.

– Camilla