Min far er begyndt at drikke igen

Min far er begyndt at drikke igen.
I virkeligheden, har jeg siden han kom i behandling, ikke turde tro på at han sådan rigtigt var stoppet, af frygt for give mig hen til troen for så at blive skuffet. Det har jeg lært fra barndommen jeg ikke kunne, altså stole på ham, eller stole på troen. Jeg har lært at være konstant beredt på det værste, leve i angsten, stres og mistillid til det gode. Men eftersom tiden gik, begyndte jeg at tro stille og roligt på ham.
For så at blive skuffet.
Som så mange gange før.
Han er begyndt at drikke igen, efter to års ophold.
Jeg spurgte ham direkte, jeg kunne høre hans løgn.
Jeg kunne høre hans flugt, væk fra realiteten. "Lad vær med at gøre det til dit problem", sagde han.
Og jeg kunne høre min egen realitet hamre på min dør igen.
Den funktionelle alkoholiker i funktion igen.
Her sidder jeg så, magtesløs igen.
Alene igen.
Bange igen.
Håbløs igen.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre igen.
Jeg har mistet troen igen.