Jeg har i mange år gået med en følelse af at være Tom og afmagtet. Jeg har de første 4-5 år af mit liv haft kontakt til min biologiske far. Han er alkoholiker, voldelig både psykisk og fysisk. Min mor har efter års mishandling fra ham, blevet kørt helt ned. Jeg har altid haft ansvaret for min storesøster og føler aldrig en barndom har eksisteret for mig. Jeg har i dag store problemer med at opretholde en hverdag og tegn på depression. Jeg kæmper for at min søn får en god hver dag, men går med følelsen af ikke og magte noget som helst. Jeg vil allerhelst være helt fri. Hvad kan jeg gøre for at komme videre da jeg ved at jeg har svært med intim kontakt og først efter 1 år med min kæreste er kommet helt tæt på ham og vist ham hvem jeg egentlig er. Jeg går tit og føler at jeg vil have min kæreste til at tage den voksne rolle og lade mig puste ud, være “barn” uden beslutninger. Jeg er svært jaloux, hvis piger jeg ikke kender personligt, kender ham og enhver fysisk kontakt mellem ham og en anden får mit pis i kog. Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, da han ikke fortjener den behandling. For jeg skælder ham ud og siger det er hans skyld. 🙁
Svar:
Kære du
Det første jeg får lyst til at fortælle dig, når jeg læser dit brev er, at det er meget genkendeligt at man kan have det, som du har det, når man har en eller flere forældre der drikker. Du er ikke den eneste der mærker tegn på depression, ikke føler du kan magte noget og oplever at du er jaloux. Sådan kan man sagtens have det og der findes veje ud af det. Du spørger, hvad du kan gøre for, at komme videre. Der findes ikke én enkelt løsning eller sikker metode til, at du får det bedre. Der kan være mange forskellige veje. Jeg ved, at der, der hvor du bor, findes tilbud til pårørende til alkoholmisbrugere. Jeg vil anbefale dig at henvende dig der og høre, hvad de kan tilbyde. Det vil måske være samtaler eller grupper med andre unge, der har forældre der drikker. Du kan læse mere om tilbudet her.
Jeg har stor respekt for, at du har skrevet herind, det er det første skridt på vejen. Det næste kan måske være at kontakte pårørenderådgivningen i nærheden af dig. Du er velkommen til at skrive igen, hvis du ikke finder den hjælpe du har brug for der.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA