Hej. Jeg har siden jeg var meget lille hørt mine forældre skændes, stortset hver eneste dag. Da jeg så var 8-9 år fik min mor så en kæreste (bag min fars ryg) som viste sig og drikke rigtig meget. Det fik så min mor til også at begynde med at drikke, og hun bliver rigtig aggressiv når hun er fuld. Da min far fandt ud af at hun havde fundet en bag hans ryg blev han -selvfølgelig- rigtig ked af det , og sur og det var første gang jeg så mine forældre komme rigtigt op og slås. Så tog min mor og hendes kæreste til australien i 3 måneder for at komme væk, og jeg følte dengang at min mor bare forlod mig fordi jeg var så lille og hun bare tog afsted uden rigtig at fortælle mig. efter hun så kom tilbage var der sket en masse problemer med ham der kæresten om at hun var blevet smidt ud af hans hus deroppe osv, som jeg skulle høre på, selvom jeg på det tidspunkt kun var 9 år. Hendes misbrug blev så større og større og hun blev rigtig aggressiv overfor mig når jeg var alene med hende, så jeg følte mig aldrig rigtig tryg med hende. Mine forældre blev skilt men de flyttede sammen kort tid efter , fordi hun ikke havde råd til huslejen. Det er blevet rigtig meget værre med tiden , jeg har set min far trykke 3 ribben på min mor, springe hendes trommehinde flere gange, og bare stået og slået på hende. Det gør mig rigtig ked af det at jeg skal være vidne til sådan nogle ting men jeg kan godt forstå hans vrede fordi jeg er selv kommet op og slås med hende nogle gange efterhånden hvor hun var været rigtig modbydelig overfor mig. Jeg ville egentlig gerne bare ud med det til en som arbejdede med det , og så ville jeg gerne have nogle råd omkring fordi at det har taget så hårdt på mig med problemer ALTID så de gange jeg har haft en kæreste har jeg skulle skændes med dem hver dag. og det piner mig jeg ikk kan lave om på det. så please nogle råd om hvordan jeg kunne komme af med den vane fra mine forældre.
Tusind tak på forhånd!!
Svar:
Hej 16-årige
Tak for dit brev.
Hold da op, nogle hårde ting du har oplevet. Hvor har du holdt til meget. Jeg er glad for du kommer ud med din historie. Det må være så hårdt, hvis du går med den selv og ikke har fortalt det til andre. Det er en meget barsk historie om vold, kaos, ikke at kunne være tryg ved dem, der skal passe på en. At de voksnes problemer har taget hele billedet, og at der blev alt for lidt plads til at du kunne blive tryg og glad. Det er ikke iorden. Sådan skulle det ikke have været!
Mange af de unge jeg har mødt i TUBA, der har en historie som din, har brug for at tale meget om den og fortælle den mange gange for at få det bedre. Så jeg vil gerne anerkende dit mod for at træde frem her. Jeg ønsker for dig at det bare må være begyndelsen og at du vil blive ved med at snakke og fortælle om det, der er svært.
Nu til dit spørgsmål. Det er lidt uklart for mig, om det er dine forældre du skændes med, når du har en kæreste eller om det er dine kærester, du skændes med. Så jeg vil svare lidt på begge dele.
Til det første: Hvis du spørger du om hjælp til, hvordan du kan undgå at komme til at føre vanen videre med at der er skænderier og ballade i din familie, vil jeg svare at det afhænger ikke af dig alene. Hvis sådan et mønster skal brydes, skal alle parter være indstillet på det. Det virker ikke til at dine forældre har kunnet bryde deres mønster med psykisk og fysisk vold gennem mange år. Jeg tror ikke at du alene kan bære en forandring ind. Der skal professionel hjælp til – og det vil jeg vende tilbage til.
Til det andet: Hvis du ser, at du gentager mønsteret med at skændes med dine egne kærester, er der mange måder at forstå det på og dermed også at forsøge at ændre det på. Måske har du haft kærester, der ikke var gode for dig og så er det jo godt hvis du skælder ud og siger fra. Måske reagerer du sådan, at selvom en kæreste er sød ved dig, går du i forsvar og skælder ud. I så fald kan det være et mønster du har fået med dig fra din opvækst. Den slags mønstre kan man arbejde med sammen med en professionel. Man skal finde ud af hvad der ligger bag og hvordan man kan reagere på andre måder, fx ved at øve sig i at finde ind til de følelser, det egentlig handler om. Ofte skælder vi mennesker ud på hinanden når vi er bange og sårede. Fx hvis vi frygter at blive forladt. Eller at vi ikke slår til. Når vi skælder ud, er det ofte fordi vi ikke har det godt. Jeg kunne ønske for dig, at du får det meget bedre.
I det store billede får jeg mest øje på at du er og har været i en hel uholdbar situation gennem din barndom og stadig er det. Man bliver meget belastet af at være vidne til vold, druk og utryghed. I Danmark skal børn beskyttes mod at vokse op med fulde, voldelige forældre og der er love, der er til for at sikre familier hjælp, når familier har det så dårligt som din har det. Det kan virke lidt mærkeligt at jeg skriver det, men når jeg læser om din familie, læser jeg at alle har det dårligt – din mor, din far og dig selv. Når alle har det dårligt, kan en familie ikke hjælpe sig selv. Så skal andre sikre at der kommer hjælp udefra.
Jeg vil ønske for dig at du får hjælp til dig selv, først og fremmest. Det kan du gøre ved at henvende dig til TUBA, hvor du kan komme anonymt op til tre gange. Her kan du tale med en professionel om de ting der er svære for dig. Du kan også henvende dig til en voksen, fx en lærer, du er tryg ved og bede om hjælp til at søge hjælp. Det vigtigste er at du begynder at tale med nogen. Man kan komme til at tro at alting er ens egen skyld og at man skal klare alting alene, når man er vokset op som du. Det er ikke fair overfor dig selv. Jeg vil gerne opfordre dig til at søge hjælp.
Jeg ville også ønske din familie kunne få hjælp. Det kan de få ved kommunen. Din mor kan blive tilbudt alkoholbehandling. Dine forældre kan få hjælp til at bryde cirklen med vold imellem dem eller måske at komme fra hinanden på en god måde. Og du kan få hjælp til ikke at skulle bo midt i kaos og vold.
Det kan virke helt uoverskueligt at jeg siger det, særligt hvis ingen nogensinde har sagt eller gjort noget. Men du skal vide at der er muligheder og at der faktisk er nogen der har pligt til at hjælpe. Jeg synes du har fortjent at have det godt. At være tryg og glad – og at kunne nyde at have en kæreste.
Jeg håber du kan bruge mine tanker – jeg ønsker dig alt godt.
Christina D., TUBA