Kære Brevkasse.
Jeg er en ganske normal pige på 17 år som lever et ganske normalt liv.. Jeg går på HHX, arbejder i retten som piccoline.
Min far har været alkoholier siden jeg var barn, han drak da han arbejde enormt meget. Han er forretningsmand.. Alkoholen var det middel som kunne dulme hans træthed..
Jeg hadet at være sammen med ham, jeg var så pinlig over ham da han drak… Da jeg blev ked af det pga. misbruget sagde han altid imens han var beruset ” Du er heller ikke god nok! Det er nok derfor jeg drikker det væk!” Jeg var kun 5 år, da han sagde det aller første gang.
Ofte tænker jeg at han havde vel nok ret? Jeg må virkelig være en smagløs kvinde siden min egen far drak “mig” væk..
På overfladen er vel nok en pæn, præsentabelt, og livlig pige. Men inderst inde er jeg nærmest helt ødelagt, jeg føler aldrig at jeg er god nok…
Jeg føler ofte at jeg er en katastrofe, aldrig kan gøre noget godt.. Jeg kan slet ikke falde til ro, det er vanskeligt når det hele tumler på en gang..
Mit forhold til min kæreste svinger også en del, vi har ofte store skænderier da han synes at jeg er negativ og rækker ned på ham.. Jeg gør det slet ikke bevidst, føler jeg slet ikke. Men dog kan jeg godt føle at han aldrig er tilfreds med mig.. Der er altid ét eller andet jeg gør forkert.. Også bebrejder han mig for at jeg er negativ. Han har ofte fået mig til at bryde fuldkommen sammen, i det jeg nævner det får jeg igen at vide at jeg er negativ.. Hvis jeg retter på ham, skal jeg også stoppe med det, da det er negativt.. Ifølge ham.
Mit forhold til min familie svinger også en del, jeg får ofte at vide at jeg aldrig kan træffe en rigtig beslutning og jeg simpelthen ikke er god nok.. Det gør enormt ondt.. De lytter egentlig heller ikke, hvis jeg går og tumler med nogle ting. De siger bare ” Nå, hmm.. ja okay” også går de bare videre.
Jeg har haft et dårligt selvværd og selvtillid, det stammede fra en periode i mit liv som overvægtig.. Jeg har tabt mig 18 kg, og jeg føler stadig ikke at jeg er god nok..
Jeg træner nærmest hele tiden, arbejder hele tiden, gør alt for at føle at jeg er god nok.. Men alligevel ser jeg mig selv i spejlet og tænker ” Nej, du er ikke god nok”
Jeg har også svært ved at omgåes med folk, jeg kan hurtigt blive urolig.. Men plejer egentlig bare at lukke af, eller være højt råbende. Jeg har svært ved at slå mig ned ét sted, enten føler jeg at de mennesker jeg omgåes med er umodne eller vi ikke har noget tilfælles..
Jeg er virkelig bar bund.. Aner ikke hvad jeg gør rigtigt eller forkert?
Jeg håber at I måske kan give svar på det?
God jul!
Svar:
Kære du
Jeg er rigtig glad for at du skriver herind, det lyder bestemt ikke rart, at have det som du har det.
Som du kan se, har jeg lagt dine to breve sammen til ét, det håber jeg er okay.
Nu til dit brev. Du spørger om, hvad du gør rigtigt og forkert og om vi har et svar på det. Det har jeg ikke lige umiddelbart. Når jeg læser dit brev tænker jeg ikke, at der er noget du gør, som er rigtigt eller forkert. Jeg får i stedet øje på, at de mennesker du holder af ikke ser dig og elsker dig som den du er. Her tænker jeg på din familie som ikke lytter, og på din far, som har fortalt dig, at du ikke er god nok.
Du nævner at du har haft dårligt selvværd og dårlig selvtillid fra en periode, hvor du var overvægtig. Jeg ved, at når ens far drikker og siger grimme ting til en, så kan det også påvirke ens selvværd og selvtillid. Hvis man ikke føler sig helt elsket af sine forældre, hvis man ikke føler at de interesserer sig for en og at man har en værdi for dem, så kan man godt blive ramt på sit selvværd og på sin selvtillid. Jeg synes det lyder til, at du også er blevet ramt af det når du siger “Ofte tænker jeg at han havde vel nok ret? Jeg må virkelig være en smagløs kvinde siden min egen far drak “mig” væk..”. Du var kun en lille pige, da din far sagde sådan til dig første gang. Når man er lille har man brug for, at ens forældre elsker en, ellers kan man få det rigtig skidt med sig selv og føle at man ikke er god nok eller værd at elske. Jeg tænker sådan her om din far: Af en eller anden grund, har han valgt at drikke og har prioriteret det højere end at være sammen med dig. Jeg kan ikke vide, hvorfor din far drikker. Men jeg ved, at når man drikker, så er ens krop, hjerne og følelser påvirket og det belaster de relationer man er i. Det lyder ikke til, at din far har formået at være en god far for dig. Han har ikke taget sit ansvar som far på sig. Jeg tror ikke på ham, når han har sagt at du ikke er god nok. Jeg tror du er lige som du skal være. Der er ikke noget i vejen med dig. Desværre har han sagt sådan og fået dig til at føle sådan og tro så meget på, at du ikke er god nok, så det påvirker dig nu. Du fortæller om forskellig ting i dit liv, det jeg hører dig sige i forhold til alle tingene er, at du ikke føler du er god nok. Jeg tror det er din far der har fået dig til at føle sådan. Jeg ved ikke om det giver mening for dig, det jeg skriver?
Hvad kan du så gøre nu?’
Der er måder at få det bedre med sig selv på, selvom ens mor og far siger at man ikke er god nok eller man ikke føler sig elsket af dem. Det kan godt være en lang og svær proces. Men man kan godt komme til at holde af og elske sig selv, selvom man ikke føler sig elsket af sin mor eller far. Jeg har et par ideer, som du kan eksperimentere med og undersøge, hvordan virker for dig.
Kig på dig selv med nysgerrige og kærlige øjne. Vær imødekommende og interesseret i dig selv. Spørg dig selv; Hvem er jeg? Hvad kan jeg lide? Hvilke gode egenskaber har jeg? Være venlig mod dig selv og undgå at lytte til dine egne fordeomme om dig selv. Når du kommer til at tænke ‘jeg duer ikke, jeg er ikke god nok’, så giv slip på tanken igen, sig måske til dig selv ‘det er min far der siger sådan, men hvad synes jeg egentlig selv?’
For mange kan det være en hjælp, at tale med en terapeut i processen med at forbedre sit selvværd. Måske kunne det også være noget for dig?
Du er velkommen til at henvende dig i en TUBA afdeling nær dig, det er gratis og anonymt at gå i TUBA. Måske kan det også give dig noget at læse bogen ‘TABU – ud af alkoholfamiliens tavshed’ af Alex Kastrup Nielsen, den kan lånes på biblioteket.
Til sidst har jeg bare lyst til lige at sige, der findes kun én af dig, du er unik og værdifuld.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA