Hejsa
jeg læste jeres opslag om voksne, der fik hjælp som voksne, da der var alkohol/stof misbrug i hjemmet mens de var børn. Super at de får hjælp.
Har man noget research på, hvor mange generationer misbrug af alkohol/stoffer påvirker?
I mit tilfælde, har jeg burde jeg have sat på, at min farfar var alkoholiker. Det kunne jeg ikke, så det blev min far, jeg kunne vælge i jeres drop down menu.
Sagen er den, at min farfar var voldelig alkoholiker, og børnene uden tvivl bure have været fjernet, men det gjorde man jo ikke så meget tilbage i 50´er og 60´erne.
Min farfars alkoholmisbrug har skabt rigtig mange begrænsninger for min far – også på det forældre pædagogiske plan. Det skal lige siges at min far aldrig er blevet alkoholiker. Det medførte bla. at min bror og jeg i mange år havde den holdning, at vi skulle ikke selv have børn. Min bror ændrede med tiden holdning, og jeg kunne godt mærke, at uden hans opbakning havde jeg svært ved at holde fast. Med tiden er jeg blevet far til 2 dejlige børn, men jeg tænker ind i mellem – hvorfor holdt du ikke fast? De forældre pædagogiske evner min far ikke havde, har jeg jo tildels kunne lære ad omveje, men slet ikke i det omfang, jeg kunne ønske. Jeg måtte også selv igennem forløb med skolepsykolog.
Så min farfars alkoholisme, har jo først og fremmest påvirket ham selv, kone, børn derefter børnebørn (mig) og så de mangler jeg fører videre til mine børn, som fantastiske, elskelige, dygtige osv.
4 generationer ramt af 1 mands druk – sørgeligt.
Hvor meget ved man, om alkoholismens effekt gennem familie relaterede generationer?
Svar:
Kære Du
Mange tak for dit brev og dit spørgsmål. Jeg kan godt forstå, at spørgsmålet om hvilke konsekvenser eller effekt misbrug kan have på tværs af generationer er af betydning for dig. Du skriver, at du i forbindelse med din farfars misbrug tidligere har tænkt at du ikke ville have børn, men at du i dag har en familie. Når jeg læser det, kommer jeg til at tænke på, om du måske har tænkt på om du mon ville ”give” noget videre til dine børn, som du ikke ønskede. Det kan jeg faktisk godt forstå, og det er noget som mange der på en eller anden vis har haft misbrug i familien ofte bekymrer sig om. Jeg tænker derfor på, om dit spørgsmål om alkohols effekt gennem generationer springer ud fra denne bekymring eller undren? Jeg vil forsøge at svare på det udfra hvad vi ved i TUBA og hvad vi oplever ift. de følger misbrug kan have på tværs af generationer.
Det korte svar er, at misbrug i familien kan have en effekt på tværs af generationer, på den måde at man kan komme til at gentage nogle af de uhensigtsmæssige familiemønstre som éns forældre havde. Det er meget rigtigt som du skriver, at man i forholdet til sine forældre lærer noget om, hvordan man begår sig og er sammen med andre. Ligeledes kan der være nogle ting man ikke lærer og derfor nogle ting man får svære ved senere i livet. For nogle der er vokset op i en sårbar familie med en forælder der har et misbrug, kan det være udfordrende at skabe et godt familieliv, når de selv skal til at være forældre, fx fordi de ikke har et positivt billede af deres forældre eller familie, som de kan spejle sig i og bruge som rollemodeller. Det er et mønster der kan gå igen gennem generationer ved alle former for sårbare familier og ikke kun ved misbrug.
Det er dog ikke alle børn, der oplever senfølger af at vokse op i en familie med misbrugsproblemer, og på samme måde langt fra alle der giver uhensigtsmæssige mønstre videre til deres børn. Det er ikke et enten- eller spørgsmål, da forskellige faktorer har betydning for i hvilket omfang forælderens misbrug skaber konsekvenser på længere sigt for barnet. Her ved vi, at det allervigtigste for barnet er, at det også har en omsorgsfuld og stabil forælder eller anden voksen i sit liv, udover den der har et misbrug.
Ift. det du skriver om din familie, hæfter jeg mig ved, at din far ikke selv har udviklet et alkoholmisbrug. Det betyder, at han allerede har brudt det mønster. Derfor kan han, som du også beskriver stadig have udvist forældreadfærd, som måske ikke altid var hensigtsmæssig, men som er sammenhængende med de betingelser han er vokset op under. Desuden er det af betydning hvor meget man reflekterer over og er bevidst om sin egen adfærd og mulige mønstre man måske har taget med sig fra sine forældre – noget jeg læser i dit brev, er noget du selv tænker over.
Det kan ikke udelukkes, at nogle af de ”mangler” du beskriver at have som forælder kan spores tilbage til din farfars misbrug, på den måde som du selv beskriver, men i bund og grund har vi alle noget med os fra vores forældre – både på godt og ondt. Derfor er det aldrig dumt eller for sent at tænke over den måde man er forælder på, om man overordnet er tilfreds med det eller man godt kunne tænke sig at gøre noget anderledes. Hvis vi bliver bevidst om vores uhensigtsmæssige adfærd eller mønstre, så kan vi lave dem om, og der tænker jeg, at du allerede er langt.
Du skriver, at du nogle gange tænker: ”hvorfor holdt jeg ikke fast?” Jeg kender dig jo ikke, men jeg gætter på, at du kan få den tanke, fordi du måske nogle gange tænker, om du er en god nok forælder? Jeg ved ikke om min fortolkning er helt ved siden af, men i hvert fald får jeg lyst til at skrive til dig her til sidst, at ingen forældre er perfekte. Man gør det så godt man kan og de fleste gør det godt nok. Hvis du ønsker at gå mere på oplevelse i dine egne mønstre kan jeg anbefale dig at gå i terapi, er du nysgerrig på konkrete pædagogiske input som du kan bruge i relation med dine børn er en familievejleder et rigtig godt sted at få nogle af de konkrete redskaber der måske ikke naturligt er gået i arv i din familie.
Jeg håber, at du kan finde noget mening i mit svar. Du er altid meget velkommen til at skrive herind igen.
Jeg ønsker alt det bedste for dig og din familie.
Bedste hilsner
Anja, TUBA