Skal jeg være helt ærlig, så ved jeg ikke, hvordan det her fungere eller hvad det er meningen, at jeg skal skrive. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg burde skrive. Jeg er efterhånden kommet frem til, at min far nok er alkoholiker og jeg har virkelig brug for at snakke med nogle om det, men bare det at nævne den betegnelse for min far får jeg det helt dårligt over. Jeg har altid haft mistanke om det, da han har drukket hele mit liv og der har været en masse nedture igennem tiden, men det har jo altid været standarden, så måske det ikke var så slemt igen. Eller slemt har det været og jeg ved, at det ikke burde have været sådan for mig, men jeg har nok været i benægtelse og virkelig gjort mit for at gemme det for resten af verden og dermed taget en stor del af ansvaret på mig. Det er først her i det seneste år, at ordet alkoholiker er begyndt at dukke op i mit hovede, hvilket jeg har gjort mit for at gemme væk, men nu er det her og jeg har derfor googlet en del. Det har så gjort mig helt i tvivl, da der er en masse artikler om, at børn af alkoholiker skulle være helt ødelagte og psykisk nede og alt muligt og det synes jeg måske ikke lige passer på mig – i hvert fald ikke i så voldsom en grad – og det har fået mig til at tvivle. Jeg har ikke lyst til at beklage mig, når jeg ved, at der er ødelagte mennesker derude på grund af deres alkoholiske forældre og jeg fungerer fint. Dog er det gået op for mig, at jeg nok alligevel er påvirket af det og jeg har en masse tanker, som jeg, efter at have undertrykt dem i så mange år, virkelig har behov for at komme ud med, men ingen at snakke med dem om. Jeg går rundt med denne hemmelighed og føler pludselig, at jeg er en løgner, da mine venner ikke kender til denne hemmelighed og dermed en kæmpe del af, hvem jeg er. Jeg ved virkelig ikke, hvor jeg vil hen med det her, men jeg kan ikke længere holde det ud. Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre og har derfor brug for hjælp til at finde ud af det.
Svar:
Kære dig
Tak for dit brev – hvor er det godt, du skriver til os. Jeg kan forstå, at du ikke er sikker på, om du burde skrive herind, og du vil gerne have svar på, om TUBA er det rette sted at henvende sig. TUBA hjælper børn og unge fra familier med misbrug, så derfor giver det god mening, at du henvender dig til os.
Du skriver, at du efterhånden er kommet frem til, at din far nok er ’alkoholiker’, men du får det dårligt ved at bruge betegnelsen om ham. Jeg læser det som, at du er meget loyal overfor ham – mon du føler, at du går imod din far ved at udtrykke dine tanker ogbekymringer?
Som jeg forstår dit brev, er dine frustrationer overfor din fars misbrug tosidet – på den ene side påvirker din fars misbrug dig. På den anden side er du bekymret for, hvad omverdenen vil sige til det, hvis de finder ud af det. Mon jeg har forstået det rigtigt?
Jeg er ikke i tvivl om, at du holder af din far, og du skriver selv, at du har gjort dit for at gemme hans misbrug for resten af verden, og at du har taget en stor del af ansvaret på dig. Jeg tænker, at det er et svært sted, du er lige nu, og din fars misbrug er ikke dit ansvar. Du vil ham det bedste, og samtidig er det svært som pårørende at gøre noget – din far er den eneste, der kan gøre noget ved situationen, uanset hvor meget, du gerne vil hjælpe ham.
Det er flot, at du erkender, at du bliver påvirket af din fars misbrug, og som jeg kan læse har du googlet ordet ”alkoholiker”, måske fordi du gerne vil have mere viden om, hvad der er normalt i din situation? På nettet fremstår oftest de mest voldsomme tilfælde, og bare fordi man reagerer på en anden måde end dem i artiklerne, betyder det ikke, at du ikke oplever udfordringer, eller at det ikke også har været hårdt for dig. Jeg vil fortælle, at der er mange måder at reagere på – og det betyder ikke, at dine reaktioner er forkerte.
Jeg håber, at jeg har forstået dig rigtigt, og at du ud af det, jeg skriver, kan læse, at du har alt mulig grund til at kunne henvende dig i TUBA – også selvom du er i tvivl om din fars forbrug af alkohol. Det er altid godt at spørge om hjælp, hvis der er noget, der er svært at stå med alene. Så det er godt, du skrev.
TUBA har rådgivet mange, der har haft det svært med deres forældres forhold til alkohol – måske kunne det også være noget for dig? Du skriver, at du føler, du går med en hemmelighed over for dine venner – samtidig har du behov for at snakke med nogle om din fars alkoholmisbrug, men du føler ikke, at du har nogle at snakke med om det. I TUBA har du mulighed for, enten gennem individuelle samtaler eller i grupper, at dele nogle af dine tanker og følelser i forhold til din far – og finde frem til, hvordan du kan forholde dig til dem. Hvis det lyder som noget for dig, kan du tage kontakt her: https://tuba.dk/hjælp.
Til slut vil jeg sige, at jeg synes, det er sejt, at du skriver herind, selvom du har været i tvivl om, om du overhovedet er i TUBAs målgruppe. Det er rigtig stærkt, at du rækker ud efter hjælp!
De bedste hilsner
Marlene, TUBA