Hej.
krjeg er en kvinde på 31 år.
Jeg er vokset op med forældre som havde et til tider stort alkoholforbrug. Det var mest i weekenderne at mine forældre drak og det var altid vin de drak. Det var ikke kun derhjemme at især min mor drak men også til familiesammenkomster, arrangementer i skolen, fritidshjem og ved festlige lejligheder. Min mor blev meget anderledes når hun drak, hun ville diskutere, talte snøvlet og var i det hele taget pinlig. Det endte flere gange med at hun ville gå fra min far og at jeg måtte være mægler mellem dem.
jeg husker at jeg altid prøvede at flygte ind på mit værelse lige så snart første flaske blev åbnet, for jeg vidste jo at det ikke kun blev til et enkelt glas eller to. Min mor fortalte mig ofte at jeg var besværlig at være mor til når hun havde drukket (dette skete dog også engang i mellem når hun ikke havde drukket). Hun har aldrig været god til at rose. Min mor har haft episoder hvor hun har fået blackouts og er kommet til skade. I disse tilfælde har jeg skullet hjælpe hende og det har været hårdt.
Udadtil var vi en familie, hvor alle befale behov blev opfyldt. Tøj på kroppen, mad på kroppen osv. Men det var ikke kun mig og min bror der kendte til forbruget af alkohol, da hun jo også ofte drak for meget når vi/de var ude blandt andre i omgangskredsen og familien.
Som teenager gik jeg til fester og gjorde det mange andre på den alder gør – prøver grænser af. Jeg har dog aldrig haft noget misbrug af nogen art, begået kriminalitet eller lign. Alligevel synes min mor at jeg var besværlig og skulle ofte kritisere mig. Min far var bedre til at give mig ros. Min mor har aldrig selv villet erkende at hun havde et problem og blev og bliver stadig vred hvis emnet bliver taget op. Min far har for længst erkendt problemerne og har udtrykt sin dårlige samvittighed..
Det var en lettelse da jeg som 17 årig flyttede hjemmefra og ikke skulle opleve og forholde mig til mine forældres alkoholforbrug og problemer hele tiden. Den dag i dag har jeg et okay forhold til begge mine forældre. Jeg kan dog mærke at min mor hurtigt kan gøre mig i dårligt humør . Det er ofte mig som må tage initiativ til at ses med hende og hun ringer sjældent. Hun sender nogle gange en SMS men det er for mig at se bare ikke godt nok. Hun er meget glad for sine to børnebørn og dem kan hun godt rose og give en masse kærlighed!?
Mine forældre drikker ikke den dag i dag og de blev skilt for 3 år siden.
Efter jeg selv har fået børn og føler mig mere sårbar, er jeg begyndt at stille mange spørgsmålstegn til mig selv omkring min barndom. Jeg kan også mærke at jeg bliver vred og ked af det når jeg tænker tilbage og har svært ved at slippe det igen. Jeg vil aldrig byde mine børn, det jeg har oplevet. Desværre kan jeg jo nikke genkendende til mange af de ting som beskriver er voksent barn af alkoholikere…
Jeg er nu nået dertil at jeg er parat til at gøre op med den fortid – bearbejde den og forhåbentlig komme videre, så jeg kan få det bedre med mig selv og dermed give det bedste til mine egne børn og til min kæreste. Jeg er udadtil en kvinde som er kendt for altid at have styr på tingene, er psykisk robust og med godt humør når jeg er ude blandt andre fx på min arbejdsplads. Men – indeni føler jeg mig sårbar og frustreret over at min mor stadig ikke angre det hun har gjort og bare lader som ingenting.
jeg håber i kan give mig nogle gode råd, redskaber eller lign?
Svar:
Kære du
Hvor er det dejligt at læse, at du er nået dertil, hvor du er parat til, at gøre op med din fortid og bearbejde den. Tillykke med det!
Det giver rigtig god mening det du fortæller, om din opvækst med drikkende forældre, dit liv nu, din sårbarhed og din frustration. Det kan jeg kende fra andre, der ligesom dig er vokset op med drikkende forældre.
I TUBA arbejder vi med terapi. Et terapeutisk forløb kan være en måde at bearbejde på. Du vil også kunne finde ud af, hvordan du bedst håndterer din frustration over, at din mor ikke angrer gennem et terapeutisk forløb. Mit råd til dig er at du begynder i et terapeutisk forløb.
Du kan læse mere om terapi i TUBA her. Måske kunne det være ngoet for dig?
Hvis du får lyst til at starte i TUBA når du læser om terapien, gør du det ved at kontakte en afdeling i nærheden af, hvor du bor. Du kan se alle afdelingerne her.
Du er meget velkommen her.
Bedste hislner
Camilla, TUBA