Hej Tuba.
Jeg ved ikke rigtig hvordan jeg skal skrive det her, men prøver bare at springe ud i det.
Jeg har i nogle år haft en mor som har haft et alkohol problem. Det første års tid påvirkede det mig ikke særlig meget, fordi hun boede sammen med min tidligere bonus far, som tog sig af os (min lillesøster og jeg). Hun har i rigtig mange år været syg pga. sclerose, og det har hun ofte brugt som undskyldning for at drikke.
For ca. et halvt år siden, gik min mor og bonus far så fra hinanden, og jeg flyttede selvfølgelig med min mor. Hun begyndte at drikke rigtig meget, stort set en flaske vodka + vin hverdag. Det var rigtig hårdt for mig at se på, jeg ville helst ikke have nogle veninder med hjem, fordi at jeg synes at det var rigtig pinligt. Når jeg konfronterede hende med det, blev det altid vendt til at være min skyld, og så fik jeg selvfølgelig dårlig samvittighed og gik ind på mit værelse.
Jeg tog mig utrolig meget af min lillesøster (på 11 år), når hun var nede ved vores mor, og sommetider blev jeg nøsd til at lægge min mor i seng, allerede efter aftensmad, fordi hun simpelthen bare sad og hang. Jeg prøvde at snakke med både min far og bonus far om det, men de gjorde ikke rigtig noget ved det.
Jeg er næsten lige startet på efterskole, og det er jeg rigtig glad for. Men for omkring 6 uger siden, blev jeg indlagt for et selvmordsforsøg. Jeg havde været oppe og skændes med min mor i weekenden, og hun fik sagt mange ting til mig som bare gjorde at jeg ikke kunne holde det ud længere.
Min indlæggelse resulterede så i at hun faktisk blev indlagt på psygiatrisk afdeling, til afvænning og til hjælp med at få det bedre psygisk. Et eller andet sted var jeg rigtig glad for at det var det, som skulle til, før at hun indså at hun skulle have hjælp.
Hun lagde indlagt i 4 uger og derefter kom hun op på et bosted, hvor hun er nu. Det er ikke et rigtigt behandlingshjem, så hun får alkohol behandling ved siden af.
Men nu frem til det jeg egentlig ville. Jeg har hele tiden fået af vide at jeg skulle være forberedt på hvis hun faldt i, og den første gang det skete slog det mig rigtig meget ud. Men hun er faldet i nogle gange siden, og jeg har taget det lidt bedre.
Problemet er bare at når hun fortæller om det, så er det planlagt helt ned til mindste detalje, hvordan hun skal komme til at købe og drikke den flaske vodka. Og jeg har det bare sådan personligt, at jeg ikke føler at det er at falde i. Fordi jeg vil mene at hun sagtens kan nå at tænke over koncekvenserne af det, inden hun gør det. Er det forkert at tænke sådan? Jeg har også overvejet om jeg måske skulle reagere lidt anderledes, altså blive sur på hende. Fordi der kommer jo ingen koncekvenser af at hun drikker, så måske hun tænker at hun sagtens kan gøre det igen, fordi folk alligevel ikke bliver sure? Jeg ved ikke om jeg tackler det hele forkert, jeg har det rigtig svært med at få af vide at hun er faldet i, men alligevel vil jeg ikke svigte hende, fordi det føler jeg at jeg vil komme til, hvis jeg vælger at blive sur.
Skal man bare sige at “det er iorden” hvis de falder i, eller skal man stille nogle krav/betingelser, for at blive ved med at ses? Fordi det påvirker mig meget, og jeg er ikke sikker på at jeg kan holde til det, meget længere.
Svar:
Jeg kan rigtig godt forstå dine tanker og overvejelser. Og jeg kan godt forstå at din mors alkoholproblem påvirker dig og at du er nået dertil, hvor du ikke ved, om du kan holde til det meget længere. Jeg er glad for at du skriver herind til brevkasse. Du går med nogle rigtig svære overvejelser, det er nogle overvejelser som jeg ved, at rigtig mange andre unge med forældre der drikker kan kende. Jeg vil svare dig så godt jeg kan.
Du spørger om forskellige ting i dit brev, jeg har delt dine spørgsmål ind i 2:
1)Du skriver at du ikke føler, at der er at ‘falde i’, når din mor planlægger hvordan kun kan komme til at drikke igen. Du spørger om det er forkert at tænke sådan.
2)Du overvejer om du skal reagerer anderledes og blive sur på din mor, når hun falder i. Du overvejer om det på måde kan få konsekvenser for hende, at hun drikker og om hun mon bliver ved fordi, der alligevel ikke er nogen, der bliver sure.
Samtidig føler du at du svigter din mor, hvis du vælger at blive sur.
Du spørger, om du bare skal sige, at det er i orden når din mor falder i, eller du skal stille krav og betingelser for at ses.
1)Til det første vil jeg svare dig helt klart, nej jeg synes ikke det er forkert at du tænker sådan. Jeg tænker, at så længe din mor planlægger hvornår hun kan komme til at drikke, så er hun stadig afhængig og har stadig et misbrug. Det er alene din mor, der skal og kan tage ansvar for, at komme ud af sit misbrug. Det gør hun ikke, så længe hun planlægger hvornår og hvordan hun kan komme til at drikke.
Jeg kan forstå at din mor fortæller dig, hvordan hun har planlagt at komme til at drikke, når hun falder i. Når hun fortæller om det, har du lov at sige til hende, at du ikke føler at det er at falde i, når hun planlægger det. Som jeg forstår dig, føler du, at hun gør det med vilje og at det ikke er et uheld, det har du også lov til at sige til hende. Du har også lov til at sige til hende, hvad du føler omkring det. Det siger jeg lidt mere om, i det næste.
2) Til det om du skal reagerer anderledes, blive sur og stille krav og betingelser for at ses, tænker jeg at du har lov til at være ærlig omkring hvordan du har det. Du taler om det at blive ‘sur’, som noget du kan vælge at blive eller vælge ikke at blive. Jeg tror at følelser er noget der bare er inde i os. Jeg gætter på, at du måske har oplevet, at føle at du er blevet sur på din mor indeni. Gætter jeg mon rigtigt? Vi kan ikke selv vælge vores følelser, de er der bare. Men vi kan vælge om vi viser dem eller ej. Jeg tror det du spørger mig om er, om det er okay at du viser din mor, når du bliver sur? Det synes jeg er helt okay. Jeg mener det er rigtig vigtigt at vi viser vores følelser. Men jeg tror også du spørger om noget andet, nemlig om det vil hjælpe din mor til at forstå at det har konsekvenser og dermed måske hjælpe hende til at stoppe med at drikke, hvis du viser hende, hvordan det påvirker dig. Er det mon rigtigt forstået? Min erfaring her fra TUBA er, at der er meget lidt man kan gøre, for at få en der drikker for meget, til at indse det. Min erfaring siger mig, at det ikke vil gøre en forskel, men jeg kan ikke vide det med sikkerhed. Omvendt synes jeg at du skal vise din mor, hvordan du har det, ikke for hendes skyld og for at hjælpe hende, men for din egen skyld.
Når du skriver, at du er blevet indlagt for et selvmordsforsøg, kommer jeg til at tænke på, om du mon har så meget ked-af-det-hed, vrede og andre følelser inde i dig, som kan gøre det svært for dig at leve? Måske føler du nogle gange at du bare ikke kan overskue mere? Sådan kan man godt få det, hvis man går med mange ting indeni sig, som ikke kommer ud. Noget af det der er inde i dig er måske vreden? Den kan få hjælp til at komme ud ved, at du fortæller din mor, hvordan du har det, fortæller hvad det gør ved dig at hun drikker, at hun siger ting til dig, som gør at du ikke kan holde det ud længere og at hun planlægger at ‘falde i’. Det er ikke sikkert at din mor stopper med at drikke af den grund. Men du står ved dig selv og giver dine følelser plads, ved at fortælle ærligt hvordan du har det. Det har du lov til. Alle mennesker har brug for at sætte ord på, hvordan de har det.
Du skriver, at du føler, du svigter din mor, hvis du vælger at blive sur. Jeg synes du har lov til at fortælle din mor, at hendes misbrug har den konsekvens at du bliver sur. Du har lov til at være sammen med din mor på en ærlig måde. Det giver god mening at blive sur og også ked af det, når ens mor drikker. Der er ikke noget i vejen med dig eller med dine følelser. Det er sundt og godt at blive sur når man føler at der sker noget forkert, som feks at din mor planlægger at ‘falde i’.
Du spørger om du skal sige, at det er i orden når din mor falder i eller om du skal stille nogle krav og betingelser for at ses. Igen tænker jeg, at du skal gøre det der føles rigtig for dig. Det er ikke sikkert at det vil have indflydelse på din mors misbrug, uanet hvad du gør. Derfor kan du lige så godt gøre det, der føles rigtigt for dig. Du skriver at det påvirker dig meget og at du ikke er sikker på, at du kan blive ved med at holde til det meget længere. Det får mig til at tænke, at det kan være en god ide for dig, at stille krav og betingelser for at ses. Måske har du også selv tænkt det? Jeg ved at andre unge gør forskellige ting. Nogle unge siger til deres drikkende forælder, at de kun vil være sammen med vedkommende, når han eller hun ikke har drukket. Hvis de så mødes og forælderen er fuld går de igen og siger ‘jeg vil ikke være sammen med dig, når du er fuld, derfor går jeg nu’. Mange vil også kun tale i telefon med deres forælder, når han eller hun ikke er fuld. Andre unge afbryder kontakten med deres drikkende forælder i længere eller kortere perioder. Måske en måned. De siger f.eks. til den drikkende: ‘det er for svært for mig at være sammen med dig, og se på at du drikker, så jeg har brug for en pause, vi ses igen om en måned’. Der er mange forskellige måder at håndtere det på, måske er der noget af ovenstående der kan virke for dig? Måske finder du dine helt egne måder. Hvis du begyder at eksperimentere lidt med, hvordan det er bedst for dig at være sammen med din mor, tænker jeg at det du skal være opmærksom på er, hvordan det er for dig. Giver det dig mere ro? Får du mere overskud? Føler du, at du bedre kan holde til det?
Det er en svær beslutning og det kan også være svært at mærke om det føles bedre for dig, måske vil du få dårlig samvittighed, samtidig med at du føler mere overskud. Det er mange overvejelser og følelser at gå med selv. Derfor kan det måske være en god ide at have en at tale med om det. Jeg ved ikke om der er en voksen på din efterskole som du føler du kan tale med om de her ting? Eller måske en anden voksen du kender? Det kan være svært at få taget hul på sådan en samtale, hvis du har mod på det, kan du vise den voksne det brev du har sendt herind.
Jeg ved ikke hvor du bor, men hvis du har mulighed for det, kan du også komme til samtaler i TUBA, hvor du kan snakke med en terapeut om, hvordan du kan reagere og håndtere situationen. Det er gratis at gå i TUBA du kan se vores afdelinger her. Du er også velkommen til at logge på 1:1 chatten eller gruppechatten, hvor du kan snakke med en rådgiver eller med andre unge, der har stået i den situation du står i nu. Du finder chatten her www.tuba.dk/chat
For mig lyder du som en sej ung pige der kæmper med mod og vilje, jeg ønsker det bedste for dig.
De bedste hilsner og tanker
Camilla, TUBA