Kære TUBA.
Hvor skal jeg starte… min kæreste og jeg har snart været sammen i tre år. Vi har en datter sammen på 14 måneder. Da jeg lærte min kæreste at kende i sin tid, opdagede jeg hurtigt, at hans far var alkoholiker. Efter et år, med turbulente dilemmaer og afmagt mellem min kæreste og jeg, betalte min kæreste for hans far, så han kom i behandling i fem uger på Tjele programmet. Sidste dag, og på vej hjem, købte hans far så en 12 paks øl og kom fuld hjem. Og sådan kører det ellers. Barnedåben var han så fuld, at han ikke kom med (de skulle flyve til øen, hvor festen blev holdt). De har været på besøg her, men jeg har aftalt med min kæreste, at de ikke bor hos os. Jeg orker ikke at være sammen med dem for at være ærlig… Og vi har sammen aftalt, at når vi skal besøge dem, så bor vi ikke hos dem, men booker et hotel værelse, eller bor hos nogle venner tæt på.. Det skal siges, at de bor i et hjem, hvor de ryger indenfor, gør rent to gange om året og generelt ikke sørger for, at der er ok orden og rengjort…
Nu kommer jeg til mit dilemma… Min kæreste vil nu tage vores datter med på besøg hos dem. Uden mig – hvilket er ok, da jeg ikke ønsker at være i huset… Men, jeg har det SÅ dårligt med at min datter skal være hos dem og i det hus. Også kun for to dage… er det mig, der er urimelig? Det går bare over min grænse. Min kæreste synes det er fjollet at bo på hotel, han kan da lige så godt bo hos dem. Jeg troede bare, at vi havde en aftale og tænker, at hvis jeg tog med, så ville vi ikke skulle bo hos dem. Men jeg ønsker ikke at tage med…
Noget bud på dette dilemma?
Mvh. Christina
Svar:
Kære Christina
Først og fremmest skal du vide, at du altid har lov til at føle og mene som du gør og det er der ingen som kan fortænke dig i. Jeg kan forestille mig, at det er et svært dilemma du står i med din kæreste. Du spørger til om det er urimeligt at du ikke ønsker din datter skal overnatte i sin farfars hjem og det vil svare på så godt jeg kan.
Jeg læser i dit brev at du og din kæreste har forsøgt at støtte din kærestes far til at komme ud af sit alkoholmisbrug, men uden at din kærestes far har formået at tage imod hjælpen. Jeg opfatter i dit brev, at du kan opleve en utryghed forbundet med at opholde sig under samme tag som din kærestes far pga. hans alkoholmisbrug, og at det for dig ikke er et sted din datter bør overnatte.
Du beskriver en aftale mellem dig og din kæreste om at besøg hos farfaren kan finde sted, hvis i overnatter på hotel. Jeg læser det som om denne aftale ikke er helt afklaret mellem jer, da du skriver din kæreste vil overnatte hos farfaren. Jeg tænker på, om det ville give mening for dig, at tale med din kæreste omkring dette igen. Det kunne give jer begge muligheden for at fremlægge argumenterne for jeres tanker og overvejelser samt få afklaret om aftalen har været klar for jer begge eller om der foreligger uklarheder i hvad aftalen indebærer.
Du spørger til om du er urimelig. Det er altid vigtigt at mærke efter hvor ens egne grænser går og i din situation også hvor dine grænser går i forhold til din datter. Ud fra det du skriver tænker jeg ikke du er urimelig. Det er et svært dilemma du står i og det virker som om du forsøger at handle ansvarsfuldt og med fokus på hvad der er bedst for din datter. Du har som mor lov til at sige fra på din datters vegne, hvis du føler det kan være skadeligt eller på anden vis bidrage til negative oplevelser, at overnatte hos farfaren. Samtidig har i som forældre et fælles ansvar for jeres datter og i har hver især lov til at have tanker og meninger omkring det. En åben dialog kan måske være medvirkende til en større forståelse fra jer begge og give jer mulighed for at reflektere over hinandens tanker og danne grundlag for større enighed. Det kan også være at du og din kæreste ikke kommer frem til en fælles enighed. Hvis det bliver tilfældet , kan den bedste løsning være, at i begge indgår et kompromis, som i kan leve med. Det handler om jeres fælles datter og det er derfor nødvendigt i tager fælles beslutninger omkring hende.
Jeg kommer til at tænke på, hvad der kunne skabe tryghed for dig og din datter, hvis din datter skal se farfaren fremover. En overvejelse kunne være, at hvis du kan medvirke til at skabe en åbenhed omkring farfarens alkoholmisbrug ved at italesætte det, så ville din datter også få en følelse af altid at kunne gå til sin mor med sine tanker og sammen kunne reflektere over det at have en farfar med et alkoholmisbrug. En åbenhed fra din side, kunne medvirke til at din datter ville føle sig tryg ved at fortælle, hvis hun kom ud for ubehagelige oplevelser i forbindelse med farfaren og give dig som mor, mulighed for at støtte din datter i sådan en situation.
Jeg kan ikke komme med en konkret løsning på dit dilemma, da det i høj grad handler om at du og din kæreste snakker sammen om det og i fællesskab finder frem til den rette løsning for jer. Jeg håber i finder en løsning som er god for både jer og jeres datter og at du føler dig tryg i det i når frem til.
Bedste hilsner
TUBA