Kære Tuba,
Jeg var i et forløb hos jer for nogle år siden, som gjorde underværker for mig! Min far udviklede et alkoholmisbrug i løbet af mine teenageår, som jeg først opdagede (og fik et kæmpe chok over) da jeg var 17-18 år. Det har virkelig været hårdt for mig, fordi jeg altid har haft en eller anden form for angst for alkohol og rusmidler generelt, og aldrig selv har drukket. Mine forældre er i dag blevet skilt, og jeg har et ok forhold til min far, der – så vidt jeg ved – ikke drikker mere. Vi ses imidlertid ikke så tit, primært grundet min stadig manglende tillid til ham.
Nu har jeg så fået mig en kæreste, som jeg holder virkelig meget af! Vi har det rigtig godt sammen og er grundlæggende enige om alle de vigtige ting i livet. Han er jævnaldrene med mig, og meget stille og rolig og fornuftig. Jeg oplever imidlertid, at jeg er begyndt at blive bekymret for hans forbrug af stimulanser. Han er solidt bygget og med egne ord “stærk som en okse”, men jeg er simpelthen forbløffet over, hvad hans krop kan holde til! Han ryger en pakke cigaretter om dagen, kan snildt drikke to liter kaffe dagligt og har et alkoholforbrug, der i hvert fald ligger på den forkerte side af Sundhedsstyrelsens anbefalinger – typisk 10-12 genstande til en fest eller koncert, og så det løse i løbet af ugen, når han ses med forskellige vennegrupperinger. Han passer sine studier, sover glimrende og har så vidt jeg ved ingen fysiske eller psykiske problemer. Vi har snakket om det, og han ved, at jeg er utryg ved det og ikke forstår det, men har på sin side svært ved at sætte sig ind i, hvordan jeg har det, fordi det jo for ham er normalen. Men altså – hvad stiller jeg op med mit hoved, der så let går i alarmberedskab? Er det normalt – omend utvivlsomt usundt – at drikke +21 genstande om ugen? Kan jeg tillade mig at stille krav på den front? Jeg ønsker jo ikke, at han skal føle sig presset til at gøre noget, som han egentlig ikke har lyst til, for min skyld. Jeg bliver også i tvivl om, hvorvidt det er mig, der er hysterisk – jeg har aldrig hverken røget eller drukket, og holder mig til urtete. Og jeg vil i bund og grund bare virkelig gerne vores forhold, men bliver på en eller anden måde nødt til at finde noget fred på det her område.
På forhånd tak!
Svar:
Kære du
Hvor er det godt at høre, at du har haft glæde af dit tidligere samtaleforløb i TUBA. Og med det du skriver i dit brev, kan jeg godt forstå at du kan være bekymret ift. alkohol og rusmidler, set i lyset af de oplevelser og erfaringer du har med alkoholmisbrug i din familie. Jeg læser i dit brev, at du har en bekymring ift. din kærestes forbrug af stimulanser, som du beskriver er meget anderledes end dit eget. Jeg forstår dit brev sådan, at du særligt spørger ind til hhv. hvordan du kan forholde dig ift. din kærestes forbrug, hvilke krav du kan stille, hvad der kan siges at være normalt ift. forbrug af alkohol, og hvordan du kan finde fred ift. de bekymringer, som du har.
At udtrykke behov i parforhold
Som jeg læser dit brev, så hører jeg at det gør noget ved dig, at din kæreste drikker mere end det, som du har det godt med. At det giver dig en utryghed og hvor du ikke rigtigt ved, hvordan du skal forholde dig til det. Om du er ”hysterisk” som du beskriver det, hvilket jeg tænker at du absolut ikke er. Din kæreste drikker mere end Sundhedsstyrelsen anbefaler, som er max.14 genstande om ugen for mænd og for kvinder max. 7 genstande om ugen, set ud fra et Sundhedsmæssigt perspektiv. TUBA indkredser et alkoholproblem som værende der, hvor ”brugen af alkohol har en forstyrrende indvirkning på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien. Og hvor de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes og forstyrres af en andens brug af alkohol”. Det kan måske være en indgang til din problemstilling, hvorvidt din kærestes forbrug af stimulanser påvirker jeres tilknytning til hinanden herunder hans nærvær, opmærksomhed, interesse og handlinger ift. dine ønsker og behov? Kan du følge det? At det måske særligt handler om, at du undersøger på hvilken måde og i hvilken udstrækning din kærestes alkoholforbrug konkret belaster dig, som værende mere væsentligt end hvad der kan siges at være ”normalt”. Hvilke forhold kan du leve med og acceptere, og hvilke forhold er så at sige ”no go”, og som derfor bliver vigtige at sætte fokus på ift. fremtiden. Jeg kan i din problemstilling genkende det som mange unge i TUBA fortæller, at de kan have svært ved at stille krav til en partner. Måske handler din problemstilling også om det – at det kan være svært men helt på sin plads, at tale om dine behov, det som er vigtigt for dig og de forventninger, som du kan have i et kæresteforhold. Jeg kan i dit brev ikke læse, hvor længe i har kendt hinanden og om i bor sammen. Måske er i forholdsvist tidligt i jeres forhold, hvor det måske kan være sværere at tale om det, som du kan have brug for, men jeg tænker at det kan være til fordel for både dig og din kæreste, at I får talt mere om hvad I hver især kan have brug for. Et parforhold er, som jeg ser det en (udviklings)proces, som handler om både at give og modtage, at være sammen så både du og din kæreste kan være i jeres forhold med den baggrund, de ønsker og behov som I hver især har. Jeg tænker, at stille krav i din situation måske handler om, at komme til udtryk med hvad det gør ved dig at din kæreste drikker som han gør, og derved vil I måske sammen kunne komme frem til en løsning, som tilgodeser jer begge. Vil det kunne give mening? Mere end at stille konkrete krav, som måske ikke på sigt har en holdbarhed fordi din kæreste gerne vil noget andet. Men ved at tale sammen, kan han få indblik i dit ståsted, tanker, følelser mv. hvilket kan betyde et måske netop stærkere forhold, fordi I lærer hinanden bedre at kende også ift. de mere sårbare områder.
Fortid og nutid ift. alkohol
Noget jeg også tænker måske kan være hjælpsomt for dig, er adskillelsen af hvad der er fortid og hvad der er nutid, set ift. reaktioner, handlinger, følelser mv. ift. alkohol. Og med tanke på den alkoholdefinition, som jeg nævnte tidligere. Hvilke tanker, følelser og handlinger fremkommer med minder om måske din far, og hvilke følelser og reaktioner handler om din kæreste. Forstået på den måde, at hele dit system måske reagerer på tidligere erfaringer, som ikke er tilstede i det nu, hvor du befinder dig. At du måske med en bevidsthed om den adskillelse, i situationer hvor ”dit hoved går i alarmberedskab” som du skriver, kan berolige dig selv ved at huske på, at de tanker og følelser som du mærker måske handler om tidligere erfaringer og oplevelser, som ikke er knyttet til din kæreste men nærmere til din far. Man kan sige, at vores tanker, følelser, adfærd og kropslige reaktioner har indbyrdes forbindelse hvilket er en mulig indgang til at identificere hvad der sker i situationer, hvor du ”går i alarmberedskab”. Måske du kan undersøge hhv. hvilke tanker du får ift. din kæreste, når du ved at han skal til eks. koncert og drikker, hvilke følelser kan du mærke, hvad siger din krop dig og sker der en bestemt adfærd/handling, som er relateret hertil? At følelser, tanker, krop og adfærd er elementer, som indbyrdes kan påvirke hinanden, og hvor du måske ved at identificere hvad der sker, kan få sat en stopklods ind, så der ikke sker en cirkelbevægelse som hensætter dig i ”alarmberedskab”. For at illustrere sammenhængen kan jeg nævne en anden ung, hvor hendes tanker meget gik i gang ift. frygt for konsekvenserne af alkohol (i samværet med hendes venner), tanker om at ”nu sker det igen”(det utrygge og uforudsigelige), følelser af tristhed begyndte, en følelse af afmagt, kroppen blev begyndende urolig, en klump i maven og handlingerne/hendes adfærd begyndte at være tilbagetrækning fra de andre (for at klare sig selv). Pointen er her, at for hende gav det mening at sætte fokus på at reformulere (ændre) hendes tanker ift. at: det behøver ikke at ske igen (som det skete med hendes mor, fordi det er fortid), en indsigt i at hendes handlinger (tilbagetrækning fra andre) forværrer hendes situation ift. det hun egentlig ønskede, hvilket betød at hun arbejdede med ikke at trække sig væk fra andre. Samt en bevidsthed om, at hendes følelser af tristhed/magtesløshed og at blive fravalgt, er en følelse som handler mere om forholdet til hendes mor, end de nuværende relationer. Kan du mon følge det?
Jeg vil her til slut sige, at jeg i dit brev bemærker en stærk motivation og drivkraft til at arbejde med de problemstillinger som du møder, for at få det liv som du ønsker. Det håber jeg, at du vil blive ved med og samtidig håber jeg, at jeg med mit svar kan give dig nogle tanker og overvejelser med på vejen, som kan give mening for dig.
Held og lykke fremover!
De bedste hilsner fra
Christina S./ TUBA