Søger bøger om børn af alkoholikere. Gerne selvbiografi. Nogen der kan anbefale nogle?:-) {navn}
Svar:
Hej {navn}
I TUBAs webshop sælger vi bogen “TABU – Ud af alkoholfamiliens tavshed” – her er et link: http://shop.tuba.dk/bger/tabu-ud-af-alkoholfamiliens-tavshed .
Der findes endvidere en bog, som hedder “Håndbog til unge og voksne fra familier med alkoholproblemer” af Thomas Mackrill. Den kan både købes ved Saxo og Bog & Idé.
Jeg kan ikke se, hvor gammel du er, eller hvilken målgruppe du søger bøger til, men der findes også en bog til store børn/teenagere, som hedder “Hvis bare jeg kunne forsvinde”, som handler om en pige, der vokser op med en drikkende far. Jeg kan desværre ikke finde noget om den på nettet, men den skulle være at finde på skolebiblioteker.
Organisationen Hope har lavet en liste over bøger om alkoholmisbrug. Her er der også selvbiografier: http://www.hope.dk/alkohol/filmogboeger/litteratur/
De bedste hilsner
Mette, TUBA