Årh, ha! Endnu engang fanger jeg mig selv i at skifte mellem flere roller på en gang i forhold til min mor. Igen kan jeg mærke den uoverskuelige samtale med hende, når hun angriber min lille familie og mit netværk. Igen bliver følelsen af kæmpe skyldfølelse over at blive manipulerende af hendes dragende væsen til en konstant virkelighed for mit indre. Jeg er så træt af det. Træt af altid at skulle høre på de ting, at ringe til mor bare for at have en ganske almindelig samtale, som alle andre har med sine forældre men så ende ud med at blive manipuleret til at bagtale det eneste som virkelig betyder noget for mig, min lille familie bestående af min søn, min kæreste og vores hund. Hvor ønsker jeg dog bare at alle de dumme men, fra den dumme barndom ikke skulle hjemsøge mig i dag, så jeg kunne og havde chancen for at leve et liv med ro i mit indre i stedet for det kæmpe kaos som jeg finder indeni nu. Jeg kan slet ikke finde hoved og hale i hvad jeg skal gøre for at undgå at komme ind i min mors dumme spiral af nedværdigelse overfor mig som væsen. Min mor drikker ikke. Hun har i mange år været med afhængig og har ikke revet sig fri af den del endnu, og det tror jeg aldrig hun gør. Jeg mistede min far for 5 måneder siden, og det hele mærkes hårdt men endnu mere når så min mor skal være så modbydelig. Hun nævner mange gange hvor dum far var, i stedet for bare at trøste den lille pige som har mistet sin far. Min kæreste angriber hun hele tiden, med at han intet kan med økonomi og at jeg burde gå fra ham. Han er den eneste person, som virkelig ser mig for den jeg er og er der for mig i tykt og tyndt. Han gør så mange gode ting for mig, og er far til vores fælles søn. Så vores lille familie har det godt når min mor ikke er i nærheden eller andre i familien som kommer med nedladende kommentarer. Hvordan får jeg det til at stoppe? hvordan får jeg sagt fra? og stoppet hendes manipulerende måde at være på? har så dårlig samvittighed over endnu engang at sidde og bagtale med hende, når det slet ikke er det jeg mener. kommer i sådan en dum rolle som jeg bare så inderligt vil ud af.
Svar:
Kære du
Det lyder som om din mor fylder rigtig meget i dit liv – og desværre ikke kun i positiv forstand. Jeg bider mærke i, at du skriver, hun ligefrem angriber din lille familie og dit netværk ved at tale grimt om dem. Her fortæller du, at hun så manipulerer dig til at gøre det samme, og det får du det rigtig skidt med bagefter. Det må være virkelig svært at håndtere, at hun har behov for at nedgøre dem, du holder aller mest af. Jeg fornemmer også, at det fylder meget for dig og gør dig ked af det. Da det på ingen måde er rimeligt, at din mor har denne magt over dig, vil jeg råde dig til at sige fra overfor hende. Jeg ved, at dette på ingen måde er nemt, men jeg tænker, at det måske kunne være godt for dig, at du fortæller hende, hvordan du har det og giver klart udtryk for, at du ikke vil acceptere, at hun taler grimt om den mand, som du har valgt at være sammen med og den søn, som I har fået sammen.
Du skriver, at din kæreste er den eneste, som virkelig ser dig, altid er der for dig og gør gode ting for dig. Desuden skriver du, at jeres lille familie altid har det godt, når din mor ikke er i nærheden. Jeg tror, det er vigtigt, at du får fortalt din mor, at du har disse tanker og at hun har en så negativ indflydelse på dit liv. Måske vil din mor blive vred på dig over din ærlighed, men du kan ikke være tjent med at fortsætte relationen som den er lige nu. Vores relationer til andre mennesker skal gerne betyde, at vi får mere energi, ikke at vi mister den. Når jeg læser dit brev, får jeg fornemmelsen af, at det sidstnævnte er tilfældet i din relation til din mor og sådan bør det ikke være.
I dit brev nævner du flere gange, at du skifter mellem roller og at du ikke bryder dig om den rolle, du påtager dig, når du er sammen med din mor. Det er hårdt at føle, at man påtager sig en bestemt rolle og ikke er tilstede som den man er. Dette er, for mig at se, med til yderligere at understrege vigtigheden af, at du får sat grænser overfor din mor og viser hende, hvem du er og hvad du vil/ikke vil acceptere.
Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål. Ellers skal du være meget velkommen til at skrive ind til brevkassen igen.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
De bedste hilsner
Liv, TUBA