Hej.. Jeg er ACA, lider af splittet personlighed (ikke skizofreni), dobbelt depression og posttraumatisk stress syndrom. Jeg er vokset op hos en alkoholisk mor, som fandt mænd, der slog os begge. Jeg stod for indkøb af hendes alkohol, fra en tidlig alder. Min bror flyttede hjem til sin far da han var 16. Jeg var da 6 år. Indtil da, var det ham der stod for indkøbene. Min far måtte flytte da jeg var 3, efter min mor havde forsøgt at slå ham ihjel. De kærester hun nu fandt, Var også alkoholiske, og jeg fik stuearrest over ingenting. Blev sultet i den grad, at jeg måtte stjæle muggent brød, fra fuglehuse rundt omkring i kvarteret. Naboens børn gav mig hundekiks. Efter jeg blev ældre, var det kendte og “sikre” valg, altid de fyre, der ikke behandlede mig godt. De søde gjorde mig utryg. Jeg blev udsat for voldtægt, utroskab, tæsk og mordforsøg. Jeg har fået 2 vidunderlige børn. Desværre med forfærdelige mænd. Grundet min psykiske tilstand, er begge blevet fjernet. Intet bliver gjort for at de kan komme hjem. Jeg har været på antidepressive, siden 2004, hvor lægerne opdagede, at jeg led af depression. Min mor døde, og det udløste det. Men jeg har fået at vide jeg har været depressiv siden helt lille. I 2006, da min søn var 5 år og 11 mdr. blev han fjernet. Og min datter blev fjernet 3 dage efter hun blev født, i Nov. 2012. En psykolog der testede min forældreevnetest i 2012, sagde at det var vigtigt at jeg fik krisehjælp denne gang, hvis ikke jeg skulle udvikle endnu en depression. Desværre holdt kommunen mig hen så længe, at jeg ikke længere var berretiget til krisehjælp. En psykolog var her for en måneds tid siden, og sagde at jeg bestemt skulle have hjælp nu, og at jeg skulle have haft det, for mange år siden. Men stadig sidder jeg her alene. Mine piller virker ikke længere optimalt, og lægen vil ikke sætte dosis op. Hvis ikke jeg skal slå mig selv ihjel, før de kan se, at det her ikke er noget de bare “glemmer”, hvad pokker kan jeg så gøre, for at få hjælp? Jeg er træt at at blive afvist, eller få stukket papirer i hånden, der skal udfyldes, bare for at få dem afvist også… Jeg er virkelig desperat…
Svar:
Kære du
Hvor har du været igennem meget og hvor kan jeg godt forstå at du rækker hånden ud efter hjælp. Du fortæller at du er virkelig desperat. Jeg tænker at du kan mærke at nu er det nok, nu skal der ske noget. Det er godt at du er nået dertil.
Du spørger hvad du kan gøre for at få hjælp, når kommunen ikke får øje på dig. Jeg er glad for at du har skrevet til os, for du kan få hjælp her i TUBA. Her kan du komme i et forløb i individuel terapi eller i gruppeterapi. Det er gratis og anonymt. Vi har en afdeling i Aalborg og en i Hobro. Jeg vil opfordre dig til at kontakte en af afdelinger. Det kan du gøre på mail eller telefon. Ved den første kontakte aftaler I en tid til en forsamtale. Efter forsamtalen bliver du skrevet på venteliste til et forløb, hvis du har lyst. Jeg kan ikke fortælle dig, hvor lang ventetid der er, det ved de i afdelingen.
Du finder kontaktoplyningerne til afdelingerne her.
Jeg ønsker for dig, at du kontakter en af afdelingerne og får den hjælp på fortjener.
Bedste hilsner
Camilla, TUBA