Kære TUBA
Jeg skriver til jer, da jeg har brug for et godt råd – og også hjælp. Jeg er selv datter af en alkoholisk far og har på mange måder været meget alene med det. Det har givet mig problemer i mit voksne liv, og jeg mangler hjælp til at komme videre og håber at I måske kan hjælpe. Hvordan gør jeg?
Det råd jeg godt kunne bruge, drejer sig om min fætter på 16 år. Hans far, min fars lillebror, er også alkoholiker. For halvandet år siden fortalte han mig at han havde erkendt det og havde henvendt sig til en afvænningsklinik. Jeg var stolt af ham og synes det var fedt at han gjorde noget ved sagen, han blev ædru. Jeg spurgte ham hvad min fætter havde sagt til det, hvortil han siger at han ikke har sagt noget, for han ved heller ikke at han havde et alkoholproblem. “Det er ikke noget han (fætter) har lidt under”. Min første tanke var, at selvfølgelig ved han alt om det og selvfølgelig har han været/er mærket af det. Jeg sagde ikke noget, fordi jeg ikke følte det var på sin plads. Men jeg VED bare at min fætter må være klar over det, jeg var selv kun 12 da min far begyndte at drikke efter min mor forlod os. Problemet nu er, at min onkel desværre ikke er ædru længere – igen, sådan noget ved jeg bare, jeg kender tegnene for godt. Og han opfører sig ubehageligt og tager nogle unødvendige diskussioner osv. med sin søn. Mit spørgsmål er: skal jeg stadig ikke gøre noget? Sige noget? Jeg vil gerne fortælle min fætter at TUBA findes og at han kan få råd og vejledning. Men officielt er han jo uvidende om at hans far har et alkoholmisbrug… Jeg håber I kan hjælpe mig.
Venlig hilsen mig
Svar:
Kære du
Jeg læser i dit brev to spørgemål. Det ene handler om dig og om hvordan du ‘kommer videre’, det andet handler om din fætter og om du skal fortælle ham at hans far drikker.
Jeg vil forsøge at svare dig så godt jeg kan.
Det er vanskeligt for mig at svare helt konkret på den første del af dit spørgsmål, nemlig om hvordan du kommer videre. Jeg har brug for at vide lidt mere konkret om dig, hvor er det du oplever at du er gået i stå og ikke kan komme videre? Er der nogle følelser der er i klemme? Er der nogle ting du har svært ved at gøre, selvom du gerne vil? Eller hvad er det helt konkret du mener med, at du ‘mangler hjælp til at komme videre’?
Måske vil du have gavn af at komme i et samtaleforløb i TUBA eller i en gruppe med andre unge som også er vokset op med drikkende forældre. Du kan læse mere om terapi i TUBA via linket og på den baggrund vurdere om det kunne være noget for dig. Hvis du ønsker at starte i et forløb i TUBA skal du blot sende en mail til afdelingen på . Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive her til brevkassen igen.
I forhold til det med din fætter, så kan jeg sagtens følge dit dilemma. Skal du være den der bryder illusionen hvis din fætter vitterligt lever i uvidenhed?
En mulighed kunne være at du fortæller din fætter om dig selv, din far og at du har brugt TUBA? På den måde giver du ham mulighed for selv at sige noget, hvis han kan genkende det du fortæller fra din opvækst med en drikkende far. Du kan også fortælle din fætter at du er bekymret for om hans far drikker og spørge ham hvad han tror, oplever og tænker? Måske deler han ikke din opfattelse, måske gør han og vil blive rigtig glad for at du snakker med ham om det. Det er ikke til at vide. Derfor er mit bedste råd at du prøver dig lidt forsigtigt frem, prøver at undersøge hvordan din fætter oplever det, frem for at køre for meget på med din egen opfattelse. Ikke fordi din opfattelse er forkert, men fordi din fætter måske ikke er klar til at høre det.
Giver det mon mening?
Bedste hilsner
Camilla, TUBA