Min far har drukket så længe jeg kan huske. Han kom ofte op på min værelse, da han vidste jeg havde alkholflasker gemt, til når jeg selv skulle hygge mig med vennerne, han spurgte om ikke han måtte købe dem af mig, og jeg var ikke så gammel, så jeg kunne ikke sige nej. Han sagde altid, at mor ikke måtte få det at vide, så jeg stod i et stort dilemma, om jeg skulle fortælle det til min mor, for så vidste jeg at de ville blive uvenner, eller om jeg bare skulle holde på hemmeligheden, for så ville der være ro. Der har altid været de her småting, så igennem årene har hobet sig op, hvor han drak hver weekend, og også ofte i hverdagene. Han endte på Antabus, men drak alligevel, så han fik det meget dårligt..min mor blev bange når han fik det dårligt, så de blev enige om at han ikke skulle være på det mere. Vi har flere gange sagt, at han skulle stoppe, ellers ville han ende alene..Det er også lidt hvad der er sket nu. For et par uger siden, ville min mor skilles fra min far, det er meget hårdt, når de altid har været sammen..jeg bliver ked af de inden i, hver gang jeg er sammen med dem alene, da det går mere og mere op for mig, at han valgte alkohol, frem for familie. Han har fået mange chancer, men ødelægger dem altid, han gemmer øl mange steder, og holder ofte ind på vej hjem fra arbejde, for at bunde øl, inden han kommer hjem.. Jeg har noglegange en smule skyldfølelse, over at jeg ikke sagde til min mor, når jeg havde set ham drikke, eller når han havde taget noget at mit alkohol fra værelset.. til sidst måtte jeg sætte det op til nogle veninder, for at jeg ikke havde noget han kunne drikke. Dagen før mit studentergilde for nogle uger siden, sagde jeg til ham, at han ikke måtte røre mit alkohol, da jeg først og fremmest ikke ville have han skulle drikke, og for det andet fordi jeg selv havde betalt det, så det følte jeg godt at jeg kunne sige. Men alligevel blev han opdaget med munden på flasken, af en af mine spiritusflasker.. det er så hårdt, at han er fuldstændig ligeglad med hvad jeg har sagt til ham, da jeg sagde tydeligt, at han ville gøre mig ked af det, og ødelægge dagen for mig, hvis han gjorde det..Det var der min mor valgte at gå fra ham..
Svar:
Kære du.
Mange tak for dit åbne og ærlige brev, det kræver mod at dele sin historie. Så mange tak for din.
Dit brev gør mig særligt opmærksom på to temaer; svigt og skyldfølelse, som følge af, at du er vokset op med en far der drikker for meget. Jeg vil derfor specielt tage udgangspunkt i de to temaer i min besvarelse af dit brev.
Svigt:
Det, at være tæt pårørende til en med et misbrug, kan ofte udløse mange ambivalente følelser, som sorg, vrede, håb og fortvivlelse. Mon du kan genkende nogen af disse følelser?
Du skriver så fint om det dilemma du har stået i, da du skulle tage stilling til, hvorvidt din far skulle købe nogle flasker af dig, og om du skulle fortælle din mor om det, når nu han havde sagt, at du ikke skulle. Det stiller dig i en meget sårbar situation, hvor du som barn, skal træffe en beslutning som du ikke burde skulle tage stilling til. Blev du skuffet og ked af det over, at din far kunne stille dig i den situation? Det er min erfaring, at børn af en misbrugende forælder, ofte bliver stillet i dilemmaer, fordi alkoholen simpelthen er så styrende, at den forælder som skulle tage sig af en og være omsorgsfuld og forstående, ikke er i stand til at varetage den omsorgsgivende rolle og derfor ender med at svigte sine nærmeste.
Det er min erfaring fra andre unge som er vokset op med alkoholmisbrug i deres familie, at de ofte kommer til at bære et ansvar, som de ikke har. Det fanger mig også i dit eksempel, at du skriver, at du ikke fortalte din mor om hændelsen, fordi du vidste at de ville blive uvenner, og at du holdte det hemmeligt for fredens og roens skyld. At være pårørende til en misbruger kræver en vis form for kontrol- og alarmberedskab fordi en misbrugers adfærd ofte er uforudsigelig. Giver det mening for dig? I det eksempel læser jeg, at du har haft antennerne ude for at have en slags kontrol over situationen og for at fornemme den nuværende stemning, men også tage stilling til, hvilken stemning der efterfølgende skulle være. Det at blive svigtet når man som barn og ung oplever, at skulle have kontrol over en forælders ageren, kan det også medfører et behov for at kontrollere egne følelser, tanker og handlinger, så de stemmer overens med situationen. Når jeg skriver svigt på som et tema, er det fordi, at svigt giver ar på sjælen. Det kan det også medvirke til at give dig en større empati, forståelse og selvstændighed og jeg kan læse, at du på trods af det du har oplevet, har fået din studentereksamen. Det kræver viljestyrke og det er rigtig sejt gået, på trods af det svigt, som du har med dig i bagagen.
Skyldfølelse:
Du skriver at det går mere og mere op for dig, at han valgte alkoholen frem for familien. Det kan jeg sørme godt forstå gør dig ked af det og det er nogle utrolige barske og hårde tanker og erkendelser, at gå og tumle med. Jeg tænker, at du oplever dig fravalgt og meget svigtet her, mon det er rigtigt antaget?
Jeg kender ikke dit forhold til din far. Kan det tænkes at din far helt inderst inde har en meget stor kærlighed til dig og at han ville ønske at han kunne være der for dig, men at han måske har meget svært ved at tackle disse følelser, som nu er gemt bag alkoholen som også nu bestemmer over hans til og fravalg i livet?
Når jeg skriver det, er det fordi at det er ofte karakteristisk for en misbruger, at de i forvejen har det svært ved svaghed og følsomhed, altså at de har sværere ved at erkende og acceptere deres egen følsomhed. Det betyder også, at alkoholen for den misbrugende, bliver hans ”bedste ven” og prioriteringen og betydningen af andre træder i baggrunden. Mon du kan genkende det mønster? Jeg tænker derfor ikke at han har fravalgt dig og familien fordi han ikke vil jer, men simpelthen fordi, at alkoholen er så styrende for ham, at han ikke oplever at have andet valg. Giver det mening?
Du skriver at du nogle gange godt kan føle skyld over ikke at have fortalt din mor om, at din far tog nogle af dine spiritusflasker. Det kan jeg godt forstå at du føler, og det tænker jeg er en meget naturlig følelse at få. Måske kan du overveje hvad det ville have gjort af forskel, om du fortalte det eller ej? Når du har valgt ikke at fortælle det, synes jeg at jeg i dit brev kan fornemme, at det også har været for at passe på dig selv. Det er på ingen måde rart at opleve, når ens forældre er uvenner og det er også det du skriver, at du har forsøgt at undgå. Det er derfor vigtigt for mig at fortælle dig, at hverken din fars misbrug eller det at din mor vil skilles, er din skyld.
Du gør dig nogle meget modne og refleksive overvejelser, og jeg tænker at det at være barn i et misbrugende miljø, ofte gør, at man hurtigere bliver voksen.
Jeg har stor respekt for at du har skrevet herind, og jeg synes at læse, at du arbejder på at passe på dig selv, ved at reflektere over hvad det er der sker, for at finde en sammenhæng og mening i det hele. Det ser jeg som en sund reaktion på det der sker omkring dig lige nu.
Du er altid mere end velkommen til at kontakte TUBA igen og hvis du en dag oplever, at det hele bliver for meget og at du har brug for nogle andre end dine nærmeste at snakke med, så vil jeg her give dig nogle forskellige forslag til, hvor du kan henvende dig, hvis du får lyst til det.
Det kan være via brevkassen som du allerede har gjort, men det kan også være på vores chatrådgivning, hvor du kan få direkte hjælp og rådgivning mandage, onsdage og torsdage kl. 18-21.
I TUBA har vi også et ung-til-ung forum, hvor du kan du dele dine tanker, følelser og oplevelser med andre unge, der måske har nogle af de samme erfaringer som dig. https://tuba.dk/ung-til-ung
I TUBA er der også mulighed for at starte i et terapiforløb. For at starte i et forløb skal du kontakte den afdeling, der er nærmest dig. Du kan se vores afdelinger og skrive en besked til en af dem her: www.tuba.dk/hjælp. I beskeden kan du skrive at du har en far der drikker og at du gerne vil starte i TUBA.
Jeg ønsker dig alt det bedste fremover!
De bedste hilsner, Maria.