Hej..
Jeg er helt ny, og det er første gang jeg prøver at skrive herinde.. Jeg er datter af en alkoholiker, jeg har 2 søstre, og mine forældre blev skilt for snart 10 år siden pga min mors alkohol problem. Efter de blev skilt, gik det fuldstændig galt for hende, hun lever idag med en mand som også rigtig gerne vil have øl.. Vi gav hende et ultimatum for 2 år siden, hvor hun valgte alkoholen, så vi har ingen kontakt haft med hende i to år.. Hun er begyndt på et nærbehandlingen center, hvor hun sagde hun var klar til at blive ædru osv. Men det går ikke ret godt, og hun har ikke mødt op hele sommeren, hun kan ikke selv se hun har et problem, hun siger hun sagtens kan drikke et glas i ny og næ, hvilket nok er meget normalt for alkoholiker.. Jeg kan mærke jeg er vred, såret, frustereret.. Jeg ved hun har det rigtig skidt med sig selv, og hendes kæreste ikke gør der nemmere for hende at holde op! Jeg har lyst til at tage hjem til hende og ruske i hende og sige nu må hun fandme tage sig sammen.. Jeg ved ikke hvad jeg Skal gøre? Jeg har lyst til at gøre noget, og alligevel ikke fordi jeg er så vred og alligevel skuffet over hun ikke kan stoppe helt når hun faktisk får hjælpen til det.. Jeg har brug for råd, til hvad jeg skal gøre, kan jeg gøre noget?
Svar:
Kære du.
Jeg kan tydeligt mærke din frustration, når jeg læser dit brev, og det er meget forståeligt, det er en meget ubehagelig situation, at føle sig magtesløs. På den ene side har du et meget realistisk forhold til din mors drikkeri, du gennemskuer hende på mange punkter og ser tingene ret klart. På den anden side er du naturligvis følelsesmæssigt involveret, så det er svært at se på din mors selvdestruktion, og lade være med at blande dig, og jeg forstår så godt, at du har lyst til at ruske hende.
Men den barske realitet er, at du ikke kan hjælpe hende, hvis hun ikke vil have hjælp. Hun er nødt til at være motiveret, hvis det skal lykkes.
Du er nødt til også at tænke på dig selv og dit eget liv, hvad kan du holde til? Det er klart at det fylder meget, når din mor lever sit liv som hun gør, på mange måder bliver rollerne byttet om, og du bliver den ansvarlige voksne og din mor bliver barnet, som ikke kan tage vare på sig selv.
Så mit råd til dig er, brug noget tid på, at gøre dig klart, hvad det gør ved dig, når din mor lever sit liv som hun gør? Hvilket liv vil du gerne have? Find ud af, hvor du selv står. Derefter synes jeg du skal tage en snak med din mor. Læg fakta på bordet, hvad gør det ved dig når hun drikker så meget? Snak fra hjertet, beskriv hvordan du får det, gerne detaljeret, og hvordan det mærkes i din krop. Spørg hende eventuelt om hvor hun ser sig selv om 10 år, hvor ville hun ønske hun var til den tid? og hvad skal der til for at komme derhen?
Så kan du sikkert fornemme om hun har et ønske om forandring eller hun helt har givet op. Du spørger selv om du kan gøre noget, og det kan du kun, hvis din mor er indstillet på, at der skal ske noget. Hvis hun er det, kan du bakke hende op og hjælpe hende, det lyder til, hun allerede har kontakt til et nærbehandlingscenter. Hvis hun overhovedet ikke er motiveret, vil jeg råde dig til at trække dig lidt, sig til hende, at du bliver nødt til at frigøre dig fra hende, hvis hun fortsætter, for det kan du ikke holde til, at stå på sidelinien og se på, men fortæl hende, at du er der, hvis hun skifter mening, hvis du mener det.
Bedste hilsner
Pia, TUBA