Hej!
Jeg har længe vist at TUBA var en ting, men er desværre langt fra sikker, om jeg skulle havde været tidligere ude med konflikten i familien og at jeg skriver nu egentlig bare er unødvendigt.
Min mor har ikke drikket hele mit liv overhovedet. Det startede da jeg var omkring de 12 (er 21 nu) efter en bilulykke som mig og min mor var i. Selvom både min mor og mig kom ud af ulykken uden nogen fysiske skader, var det åbenbart den dråbe der fik det til at flyde over for min mor og hun begyndte at drikke noget mere vin, end hvad der var sundt.
Hun fik heldigvis erkendt sit problem ca. 2 år senere, og kom på afvænning, som hjalp en del i et godt stykke tid.
Selvom hun faldte i nogle gange efterfølgende, faldte hun aldrig “helt i”, hvor det nærmest blev dagligt – heldigvis!
Hun er helt ude af sit alkohol problem den dag idag (hun er selvfølgelig stadig det man kalder ædru-alkoholiker), men fra de dage hvor jeg nærmest skulle holde hende som et barn, fordi hun græd og var fuld, jager mig stadig.
Er nærmest i konstant frygt for, at hun skal falde tilbage. Mig og min mor har prøvet at snakke om det, hvor hun heldigvis har lært at være meget ærlig og fortælle om når hun har “haft lyst” til at drikker, men også havde fortalt mig, at hun har værktøjerne til at stå imod.
Men selv med mine mors ord (som jeg rent logisk godt ved er ægte), er jeg stadig bange. Jeg føler at jeg svigter min mor ved ikke at bo hjemme i tilfælde af at det skulle gå galt igen, jeg føler at jeg svigter mine søskende som stadig bor hjemme og at jeg ikke er der for dem som et sikker mur, i TILFÆLDE af, at det går galt.
Det hele er overstået. Hun kom forbi og hun kom videre. Det var bare som om, at jeg selv glemte at gøre det.
Jeg ved at TUBA er for unge med alkoholikere i familien, men det er nok ikke med ædru-alkoholikere, kunne jeg forestille mig.
Men i så fald hvis jeg har ret i, at jeg ikke passer ind for den her gruppe, kunne i måske have foreslag til hvem jeg så kunne kontakte? Jeg er så træt af at leve i evig skam og frygt.
Hilsen {navn}
P.S; Helt i orden hvis der er mange der har mere brug for akut hjælp end mig, så vil jeg meget hellere havde at i springer den her besked over og hjælper dem..!! Fortsat god arbejdsindsats :).
Svar:
Kære {navn}
Tak fordi du skriver ind. Du fortæller om din barndom med din mor, som i perioder drak for meget, og om din bekymring for, om hun falder i igen, selvom hun er kommet ud af sit alkoholproblem. Du spørger helt konkret om, om du passer ind i TUBA. Jeg vil fortælle dig lidt om, hvordan vi kan tilbyde dig hjælp, og komme med lidt generelle inputs til dine bekymringer.
Først og fremmest: du er bestemt velkommen i TUBA. TUBA er for børn og unge som har oplevet (eller oplever) at en forælder har drukket (eller drikker) for meget – det har du jo oplevet, selvom din mor er stoppet med det. Du skriver, at din mor kom videre, men at det var som om du selv glemte at gøre det. Jeg tænker derfor, at det kan derfor være en idé for dig at snakke med nogle om det – som jeg forstår dit brev, vil du gerne snakke med en af vores medarbejdere i TUBA. Vi har en afdeling i din kommune, men af hensyn til din anonymitet, skriver jeg den ikke her – du kan i stedet finde afdelingen her: http://tuba.dk/mennesker-i-tuba .
Du skriver, at du føler, at du svigter din mor ved ikke at bo hjemme, i tilfælde af, at det skulle gå galt igen. Du må huske, at din mor er en voksen kvinde – du kan derfor ikke tage ansvar for hende. Jeg lægger mærke til, at du skriver, at du har snakket med din mor om hendes drikkeri, og at hun har lært at være mere ærlig omkring, hvornår hun har lyst til at drikke. Jeg tænker, at det er rigtig positivt, at I begge er så åbne, at I kan snakke med hinanden om disse problemstillinger. Det får mig til at tænke på, om det kunne være en mulighed for dig, at fortælle din mor om nogle af de bekymringer, du går med for tiden?
Jeg kan godt forstå, at du er bekymret for, om du svigter dine søskende, som stadig bor hjemme, når du ikke længere er der til at passe på dem. Jeg ved, at mange børn af drikkende forældre har en stor ansvarsfølelse, og har en tendens til at tilsidesætte sig selv – og jeg tænker, om du mon også har det sådan? Der er ikke noget forkert i, at du er flyttet hjemmefra – det er faktisk helt naturligt i din alder. Måske kan det give dig en ro at vide, at dine søskende kan få fat i dig, hvis de skulle få problemer – eksempelvis at de har dit telefonnummer og ved, at de altid kan komme til dig. HVIS din mor skulle begynde at drikke igen, kunne din nye bolig måske fungere som et slags fristed, hvor dine søskende kan komme forbi og hygge sig med dig – på den måde vil du sagtens kunne hjælpe dem, selvom du ikke bor med dem længere. Det er altså helt okay, at du er flyttet hjemmefra, og jeg tænker ikke, at det er en hindring for at hjælpe dine søskende, hvis de skulle få brug for det.
Som tidligere nævnt, hører du altså til i TUBA, og du er meget velkommen til at starte i et forløb hos os, så du kan arbejde med din frygt for, at din mor skal falde i igen, og din følelse af at svigte din familie, ved at være flyttet hjemmefra. Vi vil meget gerne tage imod dig.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
De bedste hilsner
Mette, TUBA